Så er der taget hul på 2019 sæsonen i Ældre Sagens hyggecafé i Pilehavehus. Det skete den 12. januar.
Den anden lørdag i måneden kan man som senior indtil sommer komme på besøg i Hyggecaféen på Pilehavehus og drikke kaffe/the med kage.
Nikolaj Bang spiller hyggemusik den første time, og derefter bliver sanghæftet Sangskat delt rundt, og man kan den næste times tid synge på kendte sange.
Den 12. januar mødte de første gæster i år op. Nogle boede på Pilehavehus, andre kom både fra Nord og Vallensbæk Strand.
Ifølge arrangørerne mødtes to af gæsterne for første gang denne lørdag og endte med at udveksle telefonnumre, så de kunne ses igen.
Ældre Sagen afholder fire gange hyggecafé inden sommerferien, og den sidste gang, den 4. maj, er caféen en del af Danmark spiser sammen.
Sæsonåbning i hyggecaféen

En gang om måneden holder Ældre Sagen i Vallensbæk hyggecafé i Pilehavehus. Foto: Ældre Sagen
VALLENSBÆK. En gang om måneden arrangerer Ældre Sagen i Vallensbæk Hyggecafé: Årets første har netop været afholdt