fbpx
Nekrolog: Preben Olsen
IMG_6440.jpg
Preben Olsen, Vallensbæk, er død i en alder af 72 år. Foto: Privat
Tidligere erhvervschef og områdechef i Nordea, Preben Olsen, Vallensbæk er død, 72 år.

Det er et farvel til en markant og farverig personlighed, der gennem 42 år har sat sit præg på Vestegnen. Ikke bare som bankmand, men også som kommunalpolitiker i Vallensbæk og bestyrelsesmedlem i blandt andet Lions Club Glostrup og Brøndbys IF´s Venner.
Det stod ikke skrevet over hans vugge, at drengen fra Nørrebro i København, der blev bortadopteret som to-årig, skulle ende som filialdirektør i Unibank i Glostrup i 1971.
Han flyttede hjemmefra som 17-årig og satte en ære i at klare sig selv ved at køre med morgenbrød og petroleum om vinteren og som opvasker i Tivoli om sommeren.
Preben Olsen var en bankmand af den gamle skole i bogstaveligste forstand. Han startede som elev i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn i 1967 efter endt militærtjeneste på Kastellet.
Erfaringen som bankens brandmand, der ganske tidligt i sin karriere rykkede ud, når det brændte på i sparekassens afdelinger, gav ham utallige tillidsposter gennem hele livet. Pligtopfyldende til fingerspidserne og loyal i alt, hvad han viede sin arbejdskraft og store engagement. Blandt andet som bestyrelsesmedlem og tovholder i forbindelse med rekonstruktionen af fodboldklubben Brøndby IF.
Hjertet bankede for sport. Ikke bare i blå og gule farver.
Svømmerne i Vallensbæk Svømmeklub har mødt Preben Olsen som tidtager, starter, kaffebrygger og formand for klubben igennem flere år – ved stævner som ved uddeling af telefonbøger og som leder af træningslejre på La Santa Sport.
Som erhvervschef i Glostrup stiftede han månedens idrætspris, der gik til lokale sportstalenter. Og når vandski-talentet Claus Cassøe så udfordrede erhvervschefen på en bidende kold septemberdag, så tog Preben Olsen jakkesættet af og vandskiene på.
I 2001 blev han valgt ind i Vallensbæk Kommunalbestyrelse for Det Konservative Folkeparti, hvor han sad i socialudvalget i fire år. Han valgte imidlertid ikke at genopstille i 2005 , fordi der ikke var tid til både chefjob og politik. En beslutning, han siden ærgrede sig over, fordi han kort tid efter valgte at stoppe i banken i 2006 i en alder af 60 år.
Til gengæld fik alle kunderne i den krakkede Roskilde Bank glæde af den erfarne bankmand, der tog arbejdstøjet på igen som 64 årig og rykkede ud i forbindelse med oprydningen efter Roskilde Banks konkurs.
Han arbejdede indtil for tre år siden for Finansiel Stabilitet, der kunne trække på Preben Olsens erfaring fra de kriseramte 80’ere.
Privat var hjemmet i Vallensbæk med hustruen Lene et altid festligt samlingspunkt for den store skare af venner og netværk, som ægteparret havde opbygget igennem et meget udadvendt og aktivt arbejdsliv.
De sidste tre år var præget af tre hårde kræftforløb, som Preben Olsen og familie valgte at være meget åbne omkring. Men han nåede sidste efterår at føre sin yngste datter, Sarah op af kirkegulvet og se sit yngste barnebarn Anna, inden sygdommen for alvor fik overtaget.
Men kærligheden til sporten slap han aldrig, og indtil 12 dage før sin død var han at finde på Brøndby Stadion for at se sin fodboldklub vinde over OB.
Preben Olsen efterlader sig hustruen Lene, og børnene Christian, Christina og Sarah og fem børnebørn. Bisættelsen fandt sted torsdag d. 22. marts fra Helligtrekongers Kirke i Vallensbæk

10 kommentarer om “Nekrolog: Preben Olsen”

  1. winnie christensen siger:

    Kære Lene og familien.
    Jeg fik at vide i dag, at Preben var død, det berørte mig enormt meget. Preben var den bedste chef jeg har haft i mit arbejdsliv i Banken, og jeg skylder ham megen tak, for alle disse år. Jeg tror også han havde en finger med i spillet, at jeg blev udnævnt til bestyrer. Ære være hans minde.

  2. jens siger:

    Kære Winnie.

    På familiens vegne, takker vi for de varme ord i en svær tid.
    Vores far har arbejdet sig op fra ingenting, og det er med stolthed og glæde, at høre han var så vellidt
    både blandt venner og kollegaer, det så vi også til hans bisættelse, der var fyldt og blomster overalt.

    Selvom vi går en svær tid igennem, så hjælper det altid lidt mere, når man læser så varme ord.
    Du skal have tak for din hilsen.

    Lene, pigerne og hans søn

  3. jens siger:

    Savner dig far hver eneste dag

    Knus din søn

  4. Jens siger:

    Kære far.

    Snart nærmer julen sig, og det bliver ikke det samme uden dig, du er savnet af os alle.
    Du er i mine tanker dagligt, du var meget mere end bankmand eller venners ven.
    Du sagde nogen ting til mig ved dit farvel til livet, det tager jeg med og husker det 🙂
    Far du havde ret.

    Elsker dig meget højt far

    knus søn

  5. jens siger:

    God jul far du er savnet og jeg elsker dig

    Kærlig hilsen din søn

  6. Jens siger:

    Så er der snart gået et år far, du er stadigvæk lige så savnet.
    Hils mor deroppe, og sig jeg savner hende forfærdeligt meget.

    knus jeres søn

  7. jens siger:

    Tiden går
    Ligger ikke altid sår
    Savnet er stort
    Et indtryk i livet på mange du har gjort
    Det kan være hårdt at miste
    Det jeg godt vidste
    Men at savnet ej forsvinder
    Man mindes gode minder
    Hils min mor deroppe
    Livet for jer alt for tidligt skulle stoppe
    I havde fortjent mere
    Men det sker for flere
    Jeg er heldig I nåede at se min pige
    Meget hun vil til jer sige
    Hendes Farmor og Farfar er savnet
    Men sagt I er et godt sted havnet
    Hun talte forleden til skyerne
    Der kommer altid sol efter byerne
    En dag jeg igen vil smile
    Indtil da vil sorgen dybt i mig hvile

  8. Din søn siger:

    Du bliver aldrig glemt, tænker på mor og dig hver dag, håber I et eller andet sted har det godt

    Knus søn

    1. Brøndby Fan siger:

      Brøndby IF havde i Preben Olsen en brandmand – han var en stor årsag til Brøndby IF kunne opleve 90ernes storhed med mesterskaber.

      Han gik ind og var den væsentlige årsag til Brøndby IF ikke gik konkurs, vi Brøndby fans har meget at takke Preben for.

      Ære være hans minde

  9. Christian siger:

    Far 3 år er gået
    Englevinger du har fået

    Så meget med livet jeg ikke helt forstår
    Savnet og mindre ej mindre forgår

    Selv længe efter
    Jeg ved en masse ting mig hæfter

    Stoltheden over det du har opnået
    Et skulderklap du af mange har fået

    Du arbejdet dig op
    Til en dag du måtte sige stop

    Du skulle nyde din pension
    Kræften kom som en kujon

    Ækel sygdom der kan ramme ældre som ung
    Det sidste er endnu mere tung

    For ingen unge bør blive ramt
    Med dette har jeg det stramt

    Du nåede en masse ting i livet
    Tog intet for givet

    Rejste med Lene rundt i verden
    Det hjælper lidt på smerten

    At vide du havde en masse gode år
    Jeg håber du det samme deroppe i himlen får

    Påsken nu kommer
    Snart er det sommer

    Vi har fået en pandami
    Den ville mor og dig ikke kun li

    Verden er ikke til at genkende
    Nu vil det vende

    Solen og påsken står for skud
    Heldigvis er der stadigvæk en Gud 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top