Da Middelalderlandsbyen lørdag holdt høstmarked, var cirka 350 mennesker mødt frem for at være med.
Middelalderdukketeatret Maskelade indledte dagen med forestillinger for de mindste gæster, og efter forestillingen kunne børnene deltage i workshops hvor de kunne lave strådukker.
Senere på dagen var der pileflet-workshops, ligesom man kunne besøge boderne og de arbejdende værksteder.
Dyr var der også, de brægende får og lam, der leverer ulden til middelalderklæderne samt en gruppe ponystore irske ulvehunde.
Munter musik lød hele dagen mellem de historiske huse og de grønne egetræer, når bandet Lurifas gav deres udlægninger af middelalderens traditionelle viser.
Ny bane indviet
Dagen sluttede med en folkevandring til blideskydningsbanen. Her blev Middelalderlandsbyens nye egetræsblide indviet med muntre anekdoter af Korsfarerne.
Der er gratis adgang, men begrænset antal pladser.
Se mere på www.middelalderlandsbyen.dk