Onsdag mødtes cirka 150 friske børnehavebørn fra Brøndby Strand til det årlige mesterskab i fodbold.
Tuneringen startede i Teatersalen på den gamle Langbjergskole med fællessang, dansebørn fra Nattergalen og fælles opvarmning til Kaj og Andreas Bom Tikka Bom sang.
Herefter gik alle børn og voksne mod fodboldbanerne i hallen.
Ni hold var i kamp og på trods af et stramt program, blev det hele nået.
Der blev kæmpet bravt og Lærkebo og Himmel & Hav gik videre til finalekampen, hvor det endeligt blev Himmel og Hav der løb med sejreren.
Efter finalekampen var der igen samling i Teatersalen, hvor vandrepokalen gik fra Nattergalen, som var sidste års vindere, til Himmel og Hav, som nu må passe godt på pokalen indtil til næste år.
Brøndby Strand Mesterskaberne i fodbold

Ni hold var med til fodboldstævnet. Foto: Børnehuset Nattergalen
BRØNDBY. Onsdag satte 150 børnehavebørn hinanden stævne i fodbold