Hassan Mansour fra Brøndby Karate vandt guld i disciplinen figurøvelser (kata), og Eva Uybarreta og Ralph Hatting vandt bronze i disciplinen frikamp (kumite), da der blev afholdt Danmarksmesterskaber i Greve.
– Vi er meget tilfredse med resultatet ved DM, og vi tager det som en positiv ting, at vi både vandt medaljer i kata og kumite, fordi det viser, at vi har en høj teknisk standard, når vi kan konkurrere med de bedste i Danmark. Og der var også flere andre af klubbens kæmpere, der nåede langt i turneringen, så vi er meget tilfredse, siger klubbens coach Harun Muharemovic.
Brøndby Karate Klub har de seneste år arbejdet målrettet for at få klubbens unge kæmpere profileret i Dansk Karate Forbund, fordi det er her, den officielle støtte fra DIF og muligheden for at kunne deltage i De Olympiske Lege i Tokyo 2020 ligger.
Karatemedaljer til Brøndby

Kæmperne fra Brøndby Karate Klub klarede sig godt ved DM. Her ses fra venstre Emad Mansour, Ralph Hatting, Hassan Mansour, Eva Uybarreta og Harun Muharemovic. Foto: Brøndby Karate Klub
SPORT. Ved DM i karate klarede kæmperne fra Brøndby sig godt. Det blev til en medalje af guld og to af bronze