Søndag eftermiddag vandt Brøndbys kvinder med 4-0 over det eneste andet sjællandske hold i 3F Ligaen, BSF.
Ballerupmandskabet, kom fra tid til anden tæt på at score, men efter 1-0 ved pausen blev der skruet op for tempoet og sat yderligere tre mål ind.
Årets talent i dansk fodbold, Stine Larsen, fik lavet et hattrick, mens den tidligere BSF midtbanespiller, Simone Rydahl, fik sat punktum på kampen med sin scoring i de døende minutter.
Foran med mulehår
Med sejren ligger holdet fortsat i spidsen for 3F Ligaen, da Brøndby IF har en bedre målscore end rivalerne fra Fortuna Hjørring, der lørdag vandt med hele 5-0 over Skovbakken.