Formanden for Røde Kors lokalafdeling, Jette Matzen, der i dag også har den daglige ledelse af butikken udtaler, at de mange frivillige medarbejdere gennem tyve år har ydet en fantastisk indsats præget af venlig og god kundebetjening og som har betydet, at butikken i dag besøges af mange trofaste kunder.
Hun tilføjer, at butikkens altid gode udbud af tekstiler, hovedsageligt til damer og herrer, kun er mulig ved de mange donationer fra de mange givere af varer i gode kvaliteter.
Jette Matzen gør også opmærksom på, at butikkens jubilæum vil blive markeret fredag den 20. juni og at kunderne den dag vil få en rabat på 20 procent på alle køb. Endelig gør hun opmærksom på, at Røde Kors butikkens frivillige medarbejder Ulla Weidiksen, der har været medarbejder i butikken i alle 20 år, vil være til stede fredag formiddag og vil glæde sig til at hjælpe kunder med at finde frem til gode og billige tilbud.
MO