Folkebladet var i efteråret 2013 på besøg i Brøndby Frimærkeklub. Både nye og garvede samlere var inviteret til et arrangement i Kilden, der markerede sæsonåbningen i frimærkeklubben, der har cirka 35 medlemmer. Knap 20 mennesker mødte op.
Birgit Spyridopoulous
Birgits far flyttede til Island og sendte breve hjem. Sådan begyndte Birgit Spyridopoulous frimærkeinteresse, da hun var barn. En interesse hun har holdt ved siden. Som samler og tidligere mangeårig formand for frimærkeklubben.
– Jeg har samlet på mange forskellige slags frimærker, fx frimærker fra Island og Grækenland, siger Birgit Spyridopoulou, der er den ene af de tre kvinder, der er mødt op.
– Vi har lavet mange forskellige, sjove ting i de år, jeg har været med. Eksempelvis lavede vi engang en udstilling til en skakklub, der havde jubilæum og gerne ville fejre det med en frimærkeudstilling, siger Birgit Spyridopoulous og tilføjer:
– Vi også en frimærkeudstilling med titlen: ”Brøndby er andet end foldbold.” Den har vi faktisk endnu.
Per Sørensen
Frimærkesamlere bruger hurtigt mange timer. Eksempelvis bruger Per Sørensen i gennemsnit 15 timer om ugen. På møderne i frimærkeklubben, på byttemøder rundt omkring og på at sælge og købe frimærker på nettet. Men de er givet godt ud.
– Jeg kan rigtig godt lide blandingen af, at vi kender hinanden her i klubben, og at vi faktisk også kommer for at bytte frimærker. Begge ting er vigtige, siger Per Sørensen, der især interesserer sig for frimærker fra Skandinavien, Tyskland og Schweitz.