Vi ønsker i SF i Brøndby at gennemføre en tillidsreform i hjemmeplejen. Vi vil gerne have at det, i langt højere grad, er op til vores dygtige personale og deres faglighed at give hjælpen til de ældre, efter deres individuelle behov.
Vi mener i SF i Brøndby, at vores ældre skal have mulighede for et værdigt liv – også når de ikke er i stand til at klare det hele selv. Vi synes derfor at vores ansatte skal bruge deres arbejdstid på hjælp til borgerne – ikke på kontrol og unødvendig dokumentation.
Da budgetaftalen for 2014 blev forhandlet, fik vi i SF de andre partier med på at igangsætte forhandlinger om en tillidsreform. Vi håber at det bliver en realitet i 2014.