Henrik Thagaard startede sin bankkarriere som elev i Arbejdernes Landsbank i 1982. Siden har han været rundt omkring i en række af bankens filialer. Bl.a. som kunderådgiver, souschef og som filialdirektør i både filialen i Rødovre og Glostrup. I dag er Henrik chef for Filialsupports afdelinger i Glostrup og Odense. Et job han selv var med til at opfinde for 8 år siden. Filialsupport servicerer bankens godt 70 filialer med bl.a. håndtering af boligsager.
Henrik, der privat bor i Vallensbæk, har en bred kontaktflade i det daglige og inviterer derfor venner og forretningsforbindelser til at fejre dagen ved en reception den 29. november mellem kl. 14 og 16 i bankens mødelokaler i Glostrup.