ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Sundhedsudvalg prøvede selv robotstøvsugere
Vallensbæk 11-07-2012 09:58
Efter at have diskuteret velfærd og teknologi, blev politikerne i Social- og Sundhedsudvalget enige om at afprøve de omdiskuterede robotstøvsugere i deres egne hjem. I tre uger jagtede kommunens robotstøvsugere således støvet på udvalgsmedlemmernes gulvtæpper.

- Så ved vi bedre, hvad vi taler om på møderne, siger udvalgsformand Anette Eriksen (K). Og hvordan lyder så dommen over de omdiskuterede selvkørende støvsugere?    

- Jeg nød at slippe for at rende bag støvsugeren og må indrømme, at jeg kunne blive fristet til at købe en selv, selv om der er enkelte kroge og meget lave møbler, som den ikke helt kan klare. Og så har den sit helt eget liv. Jeg havde jo forstillet mig en robot, der kørte rimeligt systematisk frem og tilbage i rette vinkler. Men den drøner på kryds og tværs. Den er nok bedst, hvis der ikke er for mange tæpper – eller hvis man har tæpper over det hele, siger Eriksen, der alt i alt var godt tilfreds med det hjælpemiddel, kommunen stiller til rådighed for en række borgere.

Det er ikke første gang, at udvalget har taget ’egen medicin’, som udvalgsformanden formulerer det. Tidligere har det været de ældre borgeres madordning, de har prøvesmagt.

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld