ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Ny dagligvarebutik i Vallensbæk Nord
Vallensbæk 19-08-2009 14:15
Flere dagligvarekæder er interesseret i et kommunalt ejet stykke jord i den nordlige del af Vallensbæk
Borgmester Kurt Hockerup mener, at grunden her ved Blomsterengen er helt ideel til dagligvarebutik, og flere supermarkedskæder har ifølge borgmesteren allerede vist interesse for grunden. Foto: Brian Lindberg Jensen.
Der er flere indkøbsmuligheder på vej til beboerne i den nordlige del af Vallensbæk.

Kommunen vil gerne sælge et stykke jord, der ligger ud til Vallensbæk Torvevej ved Blomsterengen, og flere dagligvarekæder har vist interesse for at købe.

- Vi ved, at de mindre dagligvarebutikker som eksempelvis Netto, Fakta og Lidl meget gerne vil udvide. Vi ved endnu ikke hvilken kæde, det bliver, men flere har udvist interesse for jorden, som jo også ligger godt ud til Vallensbæk Torvevej, hvor cirka 13.000 biler kører forbi hver dag. Vi vil lade de interesserede konkurrere både på pris og på det byggeri, de ønsker at opføre, siger Vallensbæks borgmester, Kurt Hockerup.

- Butikken vil ikke komme til at genere de borgere, der bor i området, men tværtimod give dem endnu bedre indkøbsmuligheder, end de har i forvejen. Grunden ligger desuden på et sted, hvor der vil kunne laves gode indkørselsforhold, så jeg tror, det vil kunne blive meget ideelt, vurderer borgmesteren.

 

To etager

Det er muligt at bygge to etager på hver cirka 1.000 kvadratmeter det pågældende sted.

- Men der kommer naturligvis ikke to dagligvarebutikker på hver 1.000 kvadratmeter, så der skal ligge noget andet på første sal. Det er dog endnu ikke afgjort, hvad det bliver, siger Kurt Hockerup.

Han vurderer, at den nye dagligvarebutik vil kunne stå færdig i slutningen af 2010 eller begyndelsen af 2011.

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld