ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Fars Køkkenskole kører derudad de næste tre år
Vallensbæk 25-07-2012 09:38
Den store tilslutning til køkkenskole for far og barn i Vallensbæk udløser nu en treårig finansering, der skal udvikle og forankre projektet.
Her er der gang i mandesnakken omkring bordet. Folkebladet har løbende beskrevet Fars Køkkenskole, der kører som et treårigt tilbud i Vallensbæk. Til januar bliver køkkenskolen for børn, der går i 1.klasse. Foto: Vallensbæk Kommune.
Af Mads Louis Orry
 
Husker du duften af din mors hjemmelavede nybagte boller eller yndlingsgryderetten, som bredte sig i køkkenet? Husker du glæden ved at sætte dig ved bordet og nyde måltidet sammen med din familie? De sanseoplevelser og indtryk, vi får som børn, følger os igennem livet. Desværre laver kun en ud af 20 familier mad sammen.

Men i Vallensbæk har 90 fædre allerede tilmeldt sig efterårets Fars Køkkenskole-hold. Tilbuddet gælder fædre og deres børn i folkeskolens 2. og 3. klasser. Børnene skal være i alderen 6-9 år og bo i Vallensbæk. Målsætningen med Fars køkkenskole er, at den skal skabe glæde i køkkenet og inspirere over 400 familier til at kunne lave hjemmelavet og sund mad.

Fars køkkenskole er et treårigt projekt, der støttes af Vallensbæk Kommune og Nordea-fonden og går i gang efter sommerferien. I det første halvår af 2012 blev konceptet pilottestet. Bliver de næste tre år en succes, kan Vallensbæk stå med et koncept, der kan blive permanent og gerne rulles ud over hele landet.

Konceptet er, at kokken Jonas underviser på Fars køkkenskole over fem aftener, hvor fædre og børn mødes i et af kommunens skolekøkkener en gang om måneden. Sammen lærer fædre og børn eksempelvis at snitte og stege, at røre en god fars og lave en hurtig sovs.

En af gangene må far og barn invitere en gæst med.

- Drop tanken om tvungen forældreorlov til fædre, men lad dem alle deltage på dette kursus, når poderne er 7-9 år. Meget mere givtigt, siger en deltagende far om i forårets pilot-køkkenskole på Fars Køkkenskole facebook.com/farskoekkenskole.
Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld