ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportFolketBlogsBilleder
Den stærkeste i verden
Vallensbæk 01-04-2009 14:05
Vallensbæk byder på børneteater for de 4-10-årige
Elin bliver den stærkeste i verden, men bliver man lykkeligere af det..? Teatret Skægspire byder på børneteater lørdag den 18. april.

Lørdag den 18. april kl. 11 står den på børneteater i Tumlesalen på Pilehaveskolen i Vallensbæk.

Stykket opføres af Teatret Skægspire og hedder ”Elin - den stærkeste i verden”. Det handler om Elin, der elsker elefanter og drømmer om at blive elefantpasser, men det siger hun ikke til nogen, for hun er lille, sølle og slap. Så slap at hun ikke engang kan åbne for det kolde vand i køkkenet. Hun er mindre end de andre børn på hendes størrelse og hendes kæmpe store brødre driller og gør grin med hende. En dag får Elin nok, og hun beslutter sig for at blive stærk. Gennem en disciplineret grød-diæt og hård træning lykkes det Elin at blive stærk, faktisk bliver hun den stærkeste i verden, hvilket stiger hende en smule til hovedet. Hun bliver feteret og beundret, men opdager at hun aldrig har været mere ensom ....

Stykket handler også om, hvordan man nogle gange må gå en lang omvej for at huske på, hvem man er og hvad, man virkelig ønsker sig.

Gratis billetter kan afhentes fra den 4. april 2009 på Hovedbiblioteket og på Biblioteket Nordmarken.

 

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld