ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportFolketBlogsBilleder
3-årig dreng død i Vallensbæk-institution
Vallensbæk 04-02-2010 14:02
Politiet ved endnu ikke, hvad drengen døde af
Politiet kom hurtigt til Sommerfuglen, hvor den lille dreng døde.
Et barn på bare tre år døde torsdag formiddag, mens han opholdt sig i institutionen Sommerfuglen i Vallensbæk.
Politiet kom hurtigt til institutionen for at afdække de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet, ligesom der blev taget hånd om den lille drengs forældre, som fik krisehjælp.

- Jeg kan bekræfte, at vi cirka klokken kvarter i tolv får anmeldelsen dernede fra. Det er politiets opgave at klarlægge omstændighederne omkring ulykken i den type sager, og derfor er vi på nuværende tidspunkt dernede for at undersøge hændelsen nærmere, siger kommunikationsmedarbejder hos Københavns Vestegns Politi, Lars Andersen.

I første omgang forlød det, at drengen var død af hjertestop, men det er ifølge Lars Andersen slet ikke til at udtale sig om endnu.

Ifølge ekstrabladet.dk var drengen inde i institutionens puderum, da han blev blå i hovedet under leg. Avisen skriver videre, at en forælder, der er uddannet sygepljerske, tilfældigvis befandt sig på stedet og ydede førstehjælp, men forgæves.

Borgmester Kurt Hockerup er chokeret over nyheden om den lille drengs død. Han fastslår, at der vil blive tilbudt krisehjælp til de, der har brug for det.

- Vi overvejer også, om vi skal tilbyde krisehjælp til de øvrige forældre, for mange vil naturligvis være chokerede og spørge sig selv, om det samme kunne være sket for deres eget barn, siger Kurt Hockerup.
 
Sommerfuglen er en integreret institution med plads til 24 vuggestuebørn og 64 børnehavebørn. Mange af institutionens øvrige børn blev efter den tragiske nyhed afhentet af deres forældre, mens andre børn blev flyttet over i naboinstitutionen.
Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld