ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Uenighed bag lukkede døre
Sport 05-03-2010 15:20
Bestyrelsen i Brøndby IF ville intet fortælle om uenigheden, der førte til, at administrerende direktør Frank Buch-Andersen opsagde sin stilling
Kurt Larsen og Per Bjerregaard ved pressemødet fredag formiddag.
Af Thomas Kokholm

Det er ikke bolden men hovederne, der ruller i Brøndby IF lige nu.
- Vi vil ikke acceptere, at uenigheden mellem bestyrelsen og den afgående direktør bliver debatteret i det offentlige rum. Den holder vi bag Brøndbys mure, sagde bestyrelsesmedlem Kurt Larsen, da der i formiddag blev holdt pressemøde på Brøndby Stadion.
Samme morgen havde selskabets administrerende direktør, Frank Buch-Andersen, afleveret sin opsigelse, hvor der stod, at han ønsker at fratræde sin stilling 30.september 2010.

Men der var altså ikke meget information at hente på mødet for de sultne journalister med hensyn til, hvorfor fodboldklubben igen må sige farvel til en administrerende direktør.

- Baggrunden er, at der uenighed mellem Frank Buch-Andersen og bestyrelsen om, hvilken vej vi skal gå. Som den professionelle leder han er, fremlagde han, hvad han ville. Da der ikke kunne opnås enighed, sagde han op. Vi erkender, at det her ikke er udtryk for god selskabsledelse, og vi erkender, at der nu er brug for en langtidsholdbar løsning. Vi skal nu sinde en administrerende direktør og en ny sportsdirektør, sagde Kurt Larsen.

Indtil videre spiller Per Bjerregaard rollen som sportsdirektør.
Der er dermed tale om en ny ledelsesstruktur. I stedet for en sportschef, der er ansat af direktionen skal man nu ansætte en sportsdirektør, der ansættes af bestyrelsen.
Det betyder mere magt til bestyrelsen.

Bestyrelsesformand Per Bjerregaard afviser dog rygter om, at han har planer om at hente sin søn Anders Bjerregaard tilbage til klubben.
- Det har jeg ingen planer om, og det har jeg aldrig haft, sagde han på pressemødet.
Bjerregaard afviste også, at der skulle være tale om en magtkamp specifikt mellem ham og Frank Buch-Andersen, der førte til opsigelsen.





Fondsbørsmeddelelse:
Administrerende direktør Frank Buch-Andersen opsiger sin stilling


Lagt online: 05-03-2010, kl. 09.32 på Brøndby IF’s

Bestyrelsen for  Brøndbyernes IF Fodbold A/S er i dag, fredag den 5. marts 2010, blevet orienteret om, at selskabets administrerende direktør, Frank Buch-Andersen, ønsker at fratræde sin stilling pr. 30.september 2010. Baggrunden herfor er uenighed med selskabets bestyrelse om væsentlige ledelsesmæssige forhold.
Bestyrelsen har besluttet at fritage direktøren for alle hverv i selskabet med virkning fra i dag, idet han dog er behjælpelig med at sikre, at sagsbehandlingen i selskabets øverste ledelse kan videreføres uden unødige forsinkelser.

Ny organisation
Bestyrelsen har besluttet at gennemføre en ny organisationsplan, der blandt andet indebærer, at der skal ansættes en sportsdirektør. Sportsdirektøren vil, ligesom en kommende administrerende direktør, blive ansat af bestyrelsen og få reference til denne.
Indtil den nye direktion er på plads, vil formanden for bestyrelsen, Per Bjerregaard, bistå kommerciel direktør Ole Palmå med den overordnede ledelse af virksomheden.
Bestyrelsen har besluttet ikke at kommentere de forhold, der angiveligt ligger til grund for direktørens opsigelse.
Der afholdes pressemøde i Vilfort Lounge på Brøndby Stadion d.d. kl. 10:30.



Ny ledelsesstruktur


Lagt online: 05-03-2010, kl. 10.19 på BIF’s hjemmeside

Brøndby IF's administrerende direktør, Frank Buch- Andersen, meddelte i dag virksomhedens bestyrelse, at han ønsker at fratræde sin stilling pr. 30.september 2010. Baggrunden herfor er uenighed med selskabets bestyrelse om væsentlige ledelsesmæssige forhold.
Bestyrelsen har i den forbindelse besluttet at gennemføre ny topledelses-organisation, der bl.a. indebærer ansættelse af en sportsdirektør.

Ny topledelse
Bestyrelsesmedlem Kurt Larsen udtaler:
- Vi må erkende, at det ikke på nogen måde er hensigtsmæssigt, at en virksomhed to gange i løbet kort tid må udskifte sin øverste administrative ledelse.
- Direktionen er bestyrelsens ansvar, og der skal ikke herske tvivl om, at vi ser på situationen med stor alvor og at vi erkender, at virksomhedens fremtid er afhængig af, at vi nu finder en rigtig og holdbar løsning. Det kommer blandt andet til udtryk i en enstemmig opbakning til en ny organisation i topledelsen, der skal sikre, at både sport og forretning får fuld fokus og forankring i bestyrelsen.
Den nye organisation indebærer, at der skal ansættes en sportsdirektør. Sportsdirektøren vil, ligesom en kommende administrerende direktør, blive ansat af  bestyrelsen og få reference til denne.
Indtil den nye direktion er på plads, vil formanden for bestyrelsen, Per Bjerregård, bistå kommerciel direktør Ole Palmå med den overordnede ledelse af virksomheden.
Bestyrelsen har enstemmigt besluttet ikke at kommentere de forhold, der angiveligt ligger til grund for direktørens opsigelse:
- Vi vil som bestyrelse simpelthen ikke acceptere, at ledelsesmæssige uenigheder og andre interne forhold debatteres offentligt. Derfor må vi også pålægge os selv at afstå fra enhver kommentar om fortidige mislyde i organisationen. Brøndby er kendt for sammenhold, fællesskab og kampvilje, og de dyder vil vi understøtte nu og i fremtiden, siger Kurt Larsen.

Bestyrelsesformand Per Bjerregaard udtaler:
- Sammen med den øvrige bestyrelse vil jeg naturligvis arbejde for, at vi hurtigst muligt får en effektiv og funktionsduelig ledelse i Brøndby IF.  Men i den aktuelle situation ser jeg det også som en hovedopgave, at hjælpe med til at holde fokus på den sportslige udvikling. Det er dér vi skal have fokus, og så skal vi udnytte de rammer, der skabes i vores professionelle administration.
- Det sammenhold Brøndby IF er kendt for, skal bære os igennem dette, så vi efter implementeringen af den nye ledelsesorganisation vil fremstå stærkere og fremtidssikret: Som det Brøndby IF vi helst vil kendes f
Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld