ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Tour de Vest nærmer sig
Sport 18-08-2010 12:40
Motionscykelløbet Tour de Vest er genoplivet efter et enkelt års pause og starten går 5. september
Kom og hep! Tour de Vest i år har en lukket opløbsstrækning på Stadionvej for de ryttere, der kører den lange distance.
MOTION: Traditionen tro afholdes motionscykelløbet Tour de Vest, den første søndag i september. Løbet blev ikke afholdt sidste år, men nu er der kommet nye kræfter til, der glæder sig til at føre de stolte traditioner videre og indføre nogle nye.
- Vi glæder sig meget til søndag den 5. september. Grundideen i løbet er den samme. Vi har store forventninger og mange ideer til at udvikle og forbedre løbet, siger Christian Ebbe fra Sportsaktiviteter.dk, der har overtaget tjansen som løbsarrangør.

Opløb på Stadionvej
Det har i første omgang resulteret i, at Tour de Vest i år har en lukket opløbsstrækning på Stadionvej for de ryttere, der kører den lange distance.
- Ideen er at give de mange deltagere en fantastisk afslutning på løbet og samtidig give de forhåbentlig mange fremmødte publikummer, en sjov og spændende oplevelse, siger Christian Ebbe.

Deltagerne kommer i mål mellem kl. 11 og 14, hvor man kan opleve stemningen og heppe på rytterne. I samme tidsrum vil dele af Stadionvej være lukket for gennemkørsel.      

Tre ruter
Ved dette års Tour de Vest, kan deltagerne vælge blandt 3 distancer: 27 km, 70 km og 120 km.
På hjemmesiden www.tourdevest.dk kan du se kort over ruterne og download dem til din GARMIN cykelcomputer. Men der bliver ingen problem med at finde vej, for Brøndby Cykel Club sørger som altid for god skiltning og vejvisning ude på ruterne.

Tilmelding
Gør som så mange andre og tilmeld dig til Tour de Vest og få en fantastisk dag sammen med en masse glade cykel entusiaster. Du kan tilmelde dig på tourdevest.dk eller på Folkebladet, Glostrup Torv 6. Sidste frist er den 3. september.
Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld