ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Sejren glippede i overtiden
Sport 20-05-2009 09:50
Glostrup måtte nøjes med 2-2 efter at have ført 2-0
Brian Andresen, der her header i en hjemmekamp mod Skovlunde tidligere på sæsonen, scorede til 1-0 for Glostrup i kampen mod Skjold.. Arkivfoto: Ole Kristensen.

Glostrup var uhyre tæt på at tage fra Østerbro med tre point, men måtte nøjes med et enkelt, efter holdet lørdag spillede 1-1 på udebane mod Skjold.

Glostrup havde godt fat i kampen i de første 20 minutter, hvor kombinationerne flød kvikt, og hvor Glostrup flere gange kom godt over kanterne. Den sidste halvdel af halvlegen overtog hjemmeholdet mere og mere af styringen og var ved et par lejligheder tæt på i forbindelse med dødbolde.

Der blev ikke scoret i de første 45 minutter, hvorimod anden halvleg blot var få minutter gammel, før Glostrup sendte et frispark ind over, og efter lidt klumpspil endte bolden hos Brian Andresen, der nærmest saksesparkede bolden i nettet til 1-0.

Bolden var knapt givet op, før Jonas Nielsen kom alene igennem og blev fældet af hjemmeholdets målmand, og det efterfølgende straffespark udnyttede Mads Torry sikkert til 2-0.

Føringen holdt kun ganske kort tid, for på et indlæg fra Skjold blev Glostrups Simon Hanghøj hevet omkuld, og så kunne en Skjold-spiller sikkert score til 1-2.

Herefter blev Glostrups spil mere forkrampet, og spillene havde svært ved at holde fast i bolden.

Skjold følte sig med rette snydt for et straffespark senere i halvlegen, da dommeren takserede en forseelse begået af Glostrups Henrik Vollquarsen til et frispark, selvom forseelsen blev begået inde i straffesparksfeltet.

Glostrups føring så ud til at holde hele vejen, men i overtiden pressede Skjold gevaldigt på, og efter et klumpspil lykkedes det Skjold at udligne til 2-2.

Set over hele kampen er det fair nok, at de får reduceret, men det er selvfølgelig hamrende ærgerligt, når det sker i overtiden, sagde Glostrup-træner Thomas Maale efter kampen.

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld