Bobby Chawla, anfører hos Svanholm Cricket, har accepteret et tilbud om at blive træner i den australske klub Ellwood nær Melbourne.
Aftalen er kommet i stand, efter, at Bobby været i dialog med Bryce McGain, tidligere cricketspiller for blandt andet Glostrup og Australien.
- Før jeg vidste af det, blev jeg via Bryce introduceret til et par klubber, siger Bobby Chawla.
Elwood spiller i en række, som ligger lige under Sub-District, der er den førende liga ’down under’, og de spiller på underlaget ”astro turf” som mange klubber i Danmark.
De har fem seniorhold, som Chawla kan få ansvaret for sammen med fire assisterende trænere. Han skal fungere som seniorcoach
- Min opgave består i at strukturere og planlægge træningen hver tirsdag og torsdag, være med til holdudtagelse af alle fem hold samt assistere anførerne på alle holdene. Jeg har fået oplyst, at der er tale om nogle rigtigt gode spillere blandt 1.-, 2.- og 3.-holdet.
Bobby Chawla glæder sig til de seks måneder, han har planer om at være afsted.
- Endnu vigtigere får jeg afprøvet mine trænerevner, og jeg er sikker på, at jeg får rigeligt at se til i min nye klub.
Bobby får bil og lejlighed og dækket sine omkostninger. Privat håber han på at få et bankjob, så han også får erfaring i sit hjemlige arbejde.
- Dette er en kæmpe mulighed, og jeg er sikker på, at Bobby vil være et kæmpe aktiv for Elwood Cricket Club, siger klubbens præsident Brett Holmes.