Af Tor Zander Smit
FODBOLD: Indstillingen fra Brøndbys spillere fejlede ikke noget, da de mødte ligaens førerhold FCK. Brøndby var klart boldbesiddende i første halvleg uden dog at komme til det helt store, da man i angrebet manglede en Martin Bernburg at spille den op til, og det kunne ses hele kampen igennem. FCK var dog klart farligst, når de først kom frem til chancer, men et Brøndby-forsvar, dirigeret af Remco van der Schaff. holdt FCK fra fadet i første halvleg. Brøndby havde Samuel Holmén i karantæne, og man valgte at bruge Mike Jensen og Paul Jatta inde på midten. En opgave som de to unge spillere kan være yderst tilfredse med. Flere tacklinger, gode afleveringer og endda enkelte skud udefra blev det til for de to unge talenter fra vestegnen, uden det dog blev helt farligt. Efter de første 45 minutter var stillingen 0-0.
2.halvleg fortsatte spillet, hvor det slap. Brøndby var klart i boldbesiddelse, og troen på at Brøndby kunne få point med hjem fra Parken steg i takt med at minutterne tikkede. Men så viste FCK, hvorfor det er at de ligger nummer 1 i SAS-Ligaen.
Et flot sparket frispark af Martin Vingaard lidt udenfor feltet, snyder Stephan Andersen i Brøndby målet, og bringer Løverne foran 1-0. Nu var Brøndby presset til at gå længere frem på banen. En kæmpe chance til Alexander Farnerud blev misbrugt efter lidt tilfældigt spil, men svenskeren rammer bolden helt forkert. Brøndby pressede fortsat på, men det var FCK, der scorede igen. I kampens døende minutter fik Wiliiam Kvist opsnappet en bold, og kunne bringe FCK foran til kampens resultat 2-0.
Et resultat som Brøndby spillerne ikke kan være tilfredse med, da de var klart spillestyrende i store dele af kampen.