GLOSTRUP: I alt 296 hold stillede til start, hvilket vil sige næsten 1.200 løbere.
Solvangsparken syede af spændte løbere og god stemning. Til trods for, at der mod sædvane ikke var tale om ny deltagerrekord, så var løbsarrangør Christian Ebbe godt tilfreds og kalder den 9. udgave af løbet for endnu en succes.
- Det var stort set samme antal som sidste år. Der var ikke så mange skolehold med som sædvanligt. Måske fordi løbet ligger tættere på sommerferien i år, siger Christian Ebbe.
Alt gik som planlagt og dette års hurtigste hold blev en genganger fra sidste år, Liverpool FC – AK Techotel, løb de 4x4 km. i tiden 0:51:35, næsten 2 min. hurtigere end sidste år.
Stemningen i parken var som altid rigtig god og de mange hold nød efter løbet den medfølgende madkurv fra Føtex. Snobrødsbagning for børnene med Vestegnens Brandvæsen var igen i år et stort trækplaster. Børnene kunne også igen i år forlyste sig på Danmarks største hoppepude. Derudover var der også fint besøg af Bearemy fra Build-A-Bear Workshop, som gik rundt og gav bamsekram i hele parken.
- Vi forsøger hvert år at gøre løbet bedre og hyggeligere og lægger stor vægt på, at alle kan deltage, så også familier med børn har en sjov oplevelse, siger Chistian Ebbe.
JubilæumsløbChristian Ebbe fortæller, at der er noget særligt i støbeskeen til næste år, hvor det populære løb fejrer 10 år s jubilæum.
- Vi har store planer og mange ideer til hvordan det skal fejres. Vi glæder os meget til at komme i gang og til igen at byde alle dette års deltagere velkommen til jubilæumsløb i Solvangsparken.
Fotos og tider
De nysgerrige kan løbende følge med på
http://www.glostrup-parkstafet.dk, vor man også kan se alle dette års tider samt fotos fra den hyggelige aften.
Se Folkebladets fotos her:
De tre hurtigste i hver kategoriBØRNEHOLD
1. Peter Larsen 1:03:40
2. Hallberg Bolig 9 1:07:52
3. Fodboldgutterne 98 1:15:53
DAMEHOLD
1. Glostrup Skiklub 2 1:09:18
2. KALA 1:15:13
3. Glostrup Skiklub 3 1:16:09
FAMILIEHOLD
1. Team Søby 1:06:02
2. M-Familien 1:07:53
3. Jeanette Sørensen 1:08:39
HERREHOLD
1. Løb for Livet hold 3 0:57:16
2. AG Håndbold 1 1:00:29
3. Brøndby Bordtennis Club 4 1:03:12
MIXHOLD
1. TC 2 1:02:23
2. Bjergager 1:03:01
3. BTC 4 1:03:02
FIRMAHOLD
1. Liverpool FC – AK Techotel 0:51:35
2.Lynkineserne.dk Sengeløse EL 0:58:41
3. Ildfluerne 1:00:50