ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportFolketBlogsBilleder
Stjerner i showkamp
Sport 04-02-2010 13:01
Lørdag var Glostrup Hallen fyldt med kendiser og tophåndboldspillere som var gået sammen i et kæmpe velgørenhedsshow til fordel for grønlandske børn.
Mads Mikkelsen giver autograf.
GLOSTRUP: Et sammensat hold bestående af skuespillerne Mads Mikkelsen, Nils Olsen, Nikolaj Kopernikus og gamle bolsjedrenge med Erik Veje Rasmussen, Christian Stadil, Jens-Erik Roepsdorff og Hans-Henrik Hattesen spillede en showkamp mod AG Håndbold Oldstars.
Komikeren Jan Gintberg kommenterede kampen.

Kampen var en del af et kæmpe show, hvor skuespillere, sportsfolk, komikere, musikere og erhvervsfolk er gået sammen om at indsamle penge, der skal bruges til at give grønlandske børn med sociale udfordringer en bedre hverdag.
1.000 tilskuere var mødt op til det forrygende show, som AG Håndbold var vært for.

Stor succes
AG Håndbolds direktør Torben Schou Malmros var meget tilfreds med dagen.
- Det var fantastisk. Det er første gang AG Håndbold er med til at lave velgørenhed på denne måde. Arrangementet havde to formål. Det ene var at lave en god dag for 80 udsatte grønlandske børn, der er i familiepleje i Danmark. De fik en stor oplevelse sammen med børnene fra AG Håndbold.
 Det andet formål var at lave en event, der kunne skabe opmærksomhed og tjene penge ind til foreningen Grønlandske Børn. Vi var bange for, at det kunne blive svært at trække folk til på en vinterdag, hvor der også var Europahåndbold i fjernsynet. Men hallen var fyldt, siger Torben Schou Malmros.
En stor gruppe frivillige fra AG Håndbold fik dagen til at køre. Stjerner som frivillige stillede op gratis.
- Jeg ved endnu ikke, hvor mange penge, der er kommet ind. Udover billetindtægter, så var der lotteri, indsamlingsbøsser og hallens kiosk donerede også sit overskud, siger Torben Schou Malmros.

Kontaktfamilieprojekt
Et kontaktfamilieprojekt skal gøre, at flere børn i Grønland sikres en bedre opvækst og bedre trivsel, og hele overskuddet fra dagen i Glostrup går til dette formål.
- Det er utroligt vigtigt, at vi får etableret projektet, for i Grønland findes en større gruppe børn, som lever i sårbare familier. De børn kan vi hjælpe til en bedre tilværelse med et kontaktfamilieprojekt, siger generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn, Tina Frausing.
Projektet har allerede modtaget en donation på en halv million kroner, som blev spillet hjem af de to ungersvende fra TV2 julekalender, Sebastian Aagaard-Williams og Rasmus Ott, i programmet ”Hvem vil være millionær”.

 Se fotoalbum fra dagen:

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld