Der kommer altid en sporvogn og en pige til. Sådan sang de nu afdøde og folkekære skuespillere Ove Sprogøe og Dirch Passer i 1953. Hvorvidt pigen nu også kommer vides ikke, men sporvognen skulle nu være på, ja, sporet. Om end i en hypermoderne og dyrere udgave. Letbanen fra Lundtofte til Ishøj med stop i Glostrup, Brøndby og Vallensbæk ser nemlig nu ud til at blive virkelighed, efter transportministeren fredag officielt lovede 1,5 milliarder kroner til prestigeprojektet. Den sporvognslignende slange, der vil sno sig langs Ring 3, vil danne rygraden i øresundseventyret med den amerikaniserede titel Loop City.

Den knap så eventyrlige virkelighed er dog, at de ti involverede kommuner sammen skal finansiere over halvdelen af letbane-projektet i bytte for de formodede 66.000 nye arbejdspladser, som letbanen vil generere. I alt skal kommunerne og regionen skaffe 2,2 milliarder kroner midt i en sparetid, hvor varslede lukkedage i daginstitutioner og huller i vejene præger flere vælgeres dagligdag.

Folkebladet har spurgt borgmestrene i Glostrup, Brøndby og Vallensbæk om en reaktion på den dyre letbanes snarlige virkeliggørelse.

- Det er dejligt, at vi nu kan sætte letbanen på sporet, når vi har brugt så lang tid på at komme så langt. Det her er første trin i en lang og god proces, siger, siger borgmester i Glostrup John Engelhardt fra Venstre.

Lånefinansiering

Letbanen til i alt 3,7 milliarder kroner skal løbe over 28 stop, men ifølge Brøndbys borgmester Ib Terp kommer letbanen ikke til at køre den rute, som han havde håbet på. Og der er da også lige nu flere ruteplaner i spil.

- Det er fint, at der nu tilsyneladende ”går hul på bylden”, så letbanebyggeriet kommer i gang. Desværre vil linjeføringen i første etape ikke gå til Brøndby Strand og Avedøre, som det selvfølgelig var mit håb. Linjeføringen til Ishøj vil gå gennem et hjørne af Brøndby - formentlig Østbrovej, Park Allé og Ringvejen syd for Park Allé. Det har selvfølgelig en vis interesse for os, og jeg finder det naturligt, at Brøndby deltager i finansieringen med et beløb, der modsvarer denne interesse, siger Ib Terp fra Socialdemokraterne.

Ja, pengene skal passe med udbyttet, understreger borgmester Henrik Rasmussen i Vallensbæk.

- Der er i allerhøjeste grad en stor udfordring at finde pengene til resten af letbanefinansieringen.

Endnu er ingen af modellerne godkendt, men jeg kunne forestille mig, at alle kommunerne eksempelvis kunne lave et kommunalt drevet trafikselskab sammen med Region Hovedstaden, ligesom man har gjort ved byggeriet til Metroen i København. Den model er ret smart, for så er vi sikre på, at alle får en retmæssig investering. På den måde bliver det hele styret af en virksomhedsledelse, foreslår Henrik Rasmussen.

Politisk enighed

Fællesskabet om letbanen på tværs af partigrænser og kommunens borgmestre imellem har gjort en stor forskel i signalet til regeringen og transportministeren, mener John Engelhardt.

- Vi har demonstreret enighed i omegnskommunerne. Vi er blevet enige om, at kommunerne skal være med til at medfinansiere projektet. Det har gjort udslaget til, at vi nu får bevilliget en stor del af pengene til letbanen. I forhold til finansieringen er det også vigtigt, at vi står sammen. Vi kan eksempelvis optage et samlet lån, for det er temmelig mange penge, der er tale om her.

Men har kommunerne virkelighed råd til en letbane midt i en krisetid?

- Man skal passe på, at man ikke kommer til at underprioritere langsigtede mål, fordi man er i en krisetid. Områderne herude vil kunne vokse meget eksplosivt med en letbane. Der skal altså ikke mange gode borgere til, før sådan noget her er tjent hjem. Bare en enkelt velkørende mellemstor virksomhed vil kunne lægge mange penge. Og her er det vigtgigt, at vi ikke ser tingene for snævert, men tænker internationalt, siger John Engelhardt.

Ifølge en rapport, som det rådgivende ingeniørselskab COWI har udarbejdet for Transportministeriet, vil letbanen over en 15-årig periode kunne tiltrække arbejdspladser til en værdi af to milliarder kroner i ekstraindtægter.

DF er splittede om letbane

Formand for Teknisk Udvalg i Glostrup, Flemming Ørhem (DF) er ikke ligeså udelt glad for den kommende letbane, som mange andre politikere for tiden er det.

- Jeg er bestemt ikke tilhænger af letbnaen. Jeg kan ikke se det visionære i det projekt. Der er nogle, der mener, at letbanen vil tiltrække virksomheder til området. Men vi behøver ikke en letbane til at skabe vækst. Busser kan også bruges, siger Flemming Ørhem, som frygter, at byggeriet af letbanen vil  kræve nedrivning af en del bygninger i Glostrup.

- Herudover er ulempen ved skinnebåren transport, at den ikke en fleksibel som busser. Vi kan designe busplanerne efter udviklingen i området og imødekomme fremtidens udfordringer mere fleksibelt sådan.

På den anden side af kommunegrænsen til Vallensbæk er Dansk Folkepartis kommunalbestyrelsesmedlem Kenneth Kristensen Berth overrasket over letbanemodstanden fra Glostrup.

- Både i Regionsrådet, hvor jeg også sidder, og i Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk er vi enige om, at vi skal have en letbane. Og vi har overvejet busserne. At få den løsning til at virke tilsvarende kræver, at vi får særlige kørebaner. Det er lidt en halv løsning, som man bruger i Argentina og Istanbul. Lande, som vi ikke skal sammenligne os med, siger Berth og kalder busløsningen for ’mærkelig’.

- At køre med letbane går væsentligt hurtigere end med bus. Det undrer mig meget, at modstanden nu kommer fra Glostrup Kommune, fordi kommunen der netop vil få mest muligt ud af letbanen.

Kan du forstå, hvis jeres modstridende udmeldinger forvirrer partiets vælgere?

- Jeg kan godt forstå, at vælgerne kan blive forvirrede over, at de to kommuners partiafdelinger siger noget forskelligt. Og det er netop vigtigt med et fælles fodslag nu. Men når Flemming får sat sig rigtig ind i den her sag, så tror jeg også, at han vil støtte forslaget, som regionen samlet støtter. Det har været så lang en proces, at vi ikke må tabe det hele på gulvet nu, siger Kenneth Kristensen Berth, der til dagligt arbejder på Christiansborg med blandt andet at rådgive partitoppen i forhold til medierne.