ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Sne på højen
Lokalområdet 08-02-2012 11:12
Lidt sne og en toptunet kælkebakke. Mere skulle der ikke til før børn og voksne strømmede til Herstedhøje.

Hele sommeren har Skovhjælperne fra Skov, Natur og Friluft Værkstedet holdt græsset nede og jævnet jordtuerne, så kælkebakken kunne være klar, når sneen endelig kom. Skovhjælper Per Rasmussen nyder også at se de mange hundrede mennesker, der på ingen tid indtog højen efter weekendens snefald.

- Så var det ikke helt tosset at slå alt det græs. Tænk at jeg har været med til at få så mange mennesker til at hvine af fryd - det har jeg ikke prøvet før, siger Per med et skævt smil på læben.

Hvis man har planer om at tage en tur til Herstedhøje med kælken, kan man efter kælketuren få varmen i Naturcenter Herstedhøje, lige ved siden af højen. Her kan der også købes varm kakao, og man kan spise sin egen medbragte mad.

Kommentarer til artiklen (4)
Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld