Af Thomas Kokholm

HELE OMRÅDET: Hvad har Glostrup og Lyngby tilfælles? De ligger begge på Ring 3 og de er interesserede i udvikle forbindelsen på tværs. De har også det tilfælles, at de skal kæmpe om at få fingre i de milliarder, der ligger i statskassen til trafikprojekter.
Der er afsat ca. 4,7 mio. kr. til arbejdet med Byvision Ringbyen. Kommunernes andel er 1,5 mio. kr.

Målet er at skabe et attraktivt, bæredygtigt by-bælte fra Lundtofte i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd. En ringby, der har en kommende letbane som trafikal rygrad. I det godt 30 kilometer lange bælte er der masser af plads og masser af spændende strukturer – for eksempel gamle industrikvarterer - der kan genanvendes som fundament for fremtidige og nytænkende bykvarterer over de næste mange år.

Tænk stort
Glostrups borgmester John Engelhardt(V) er begejstret for det nye tværkommunale samarbejde.
- Jeg synes, det er spændende. Det er rart at få visioner, hvor vi ser stort på verden. Omegnen omkring København skal gerne på Danmarkskortet. Vi skal sikre os, at vi ikke bliver sprunget over, så udviklingen kun foregår i København eller andre steder. Vi skulle nødigt ende som et slumbælte udenom København. Hvis vi ikke gør noget, så kan det jo en reel risiko, siger John Engelhardt.

Letbane er rygraden
Ringbyen rummer arealer, som har et økonomisk omfang som Ørestad. Visionen skal vise vejen for de mange arealer, som kommer i spil i den nye ”ringby”, når der sandsynligvis kommer en letbane langs Ring 3. Ifølge initiativtagerne, skal visionen for Ringbyen inspirere byer verden over til at skabe bæredygtig omformning af forstadsområder, så man opnår selvstændige byområder af høj kvalitet.
I længere tid har der været arbejdet for en højklasset, kollektiv trafikløsning i form af en letbane i Ring 3-korridoren. I regeringens transportinvesteringsplan fra 2009 er der afsat en pulje på to mia. kr. til at fremme kollektive transportløsninger – blandt andet langs Ring 3.

Borgmester John Engelhardt ser letbanen som en uundværlig ingrediens i samarbejdet.
- Letbanen er snoren, der skal binde perlerne sammen. Perlerne kan være uddannelsesinstitutioner som DTU, kultur som kunstmuseet ARKEN og erhvervsliv. Det bliver svært, hvis der ikke er noget, der får det til at hænge sammen, siger John Engelhardt.

Ingen ultimative krav
Han havde for nylig måde med Lyngbys nye borgmester Søren Rasmussen(V).
- Vi er enige om, at arbejde fælles for den her løsning. Vi er også enige om, at det er vigtigt, at vi ikke på forhånd stiller ultimative krav, som for eksempel, at den skal graves ned der, og at den ikke må dit og dat, siger John Engelhardt.
Der har tidligere været lokale markeringer af den art, blandt andet fra de forhenværende borgmestre i Glostrup og Lyngby.
- At vi ikke stiller ultimative krav betyder ikke, at vi ikke har ønsker. I Glostrup har vi to store ønsker. For det første sammenhængen med stationen. For det andet er en fornuftig løsning for Ringvejskrydset utrolig vigtig, siger John Engelhardt.

Fingre i statskassen
Der er en god grund til, at de ti kommuner skal være oppe på mærkerne. De er nemlig i hård konkurrence med andre kommuner og regioner, der gerne vil have fingre i puljen på de 2 mia. kr. fra statskassen.
- Vi skal stå sammen for at få gang i projektet. Vi er i konkurrence med Århus, Vejle og andre, der gerne vil have fat i milliarderne fra puljen. Pengene er ikke sikre, siger John Engelhardt.

Flemming Borreskov, adm. direktør Realdania ser store perspektiver i det ambitiøse samarbejde:
- Hvis vi vil skabe bæredygtige byer, skal de kollektive trafikstrukturer opgraderes og potentialet i forstæderne skal udnyttes til at rumme en stor del af fremtidens byudvikling. Ringby-projektet kan efter min mening være et svar på at skabe et nyt betydende og strukturerende ”by-bånd” for hele hovedstadsområdet. Et by-bånd, der knytter fingrene i fingerplanen sammen og danner basis for en virkelig gennemgribende byfornyelse af mange arealer, som i de senere år har mistet den betydning og brug, de havde i tidligere tiders industrisamfund.


Alternativ til fingerplan
Siden 1947 har Fingerplanen udgjort det bærende planlægningsredskab i hovedstadsområdet og været eksemplarisk for planlægning af byer verden over. Men det er en strategi, som baserer sig på, at byudvikling omkring København retter sig udefra og ind mod centrum. Ændrede bosætningsmønstre og erhvervslokalisering har skabt et stigende behov for at kunne bevæge sig på tværs af ”fingrene”. En tværgående trafikal løsning vil kunne afhjælpe presset ind mod Københavns centrum og skabe helt nye bosætningsmuligheder.

Internationalt team tænker stort
Realdania har bedt et tværfagligt, internationalt team af førende byplanlæggere, arkitekter, ingeniører, strategiudviklere og researchere om at konkretisere en byvision. Arkitektfirmaet BIG-Bjarke Ingels Group, som gennem de seneste år har markeret sig ved visionære og nytænkende projekter i Danmark og internationalt, er sammen med arkitekt og byplankonsulent Tom Nielsen (Århus) tovholder for visionsarbejdet.