ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Pop på ARKEN
Lokalområdet 02-03-2010 16:02
Soulsangeren Erann DD er tilbage med en ny samling optimistiske sange på dansk. Oplev ham på kunstmuseet ARKEN 7. marts, kl. 14.
HELE OMRÅDET: Erann DD er en af Danmarks bedste soulsangere, og man kan roligt forvente en energisk og indlevende optræden, når han gæster ARKEN med et nyt album i bagagen.
"Byen Kalder" er en ny begyndelse for Erann DD: "Det er simpelthen på tide, at jeg synger på dansk," forklarer han. "Jeg er nået til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg har brug for at være så personlig som muligt. Det har været en kæmpe fest for mig. Jeg har nærmest fået et nyt sprog forærende, samtidig med at jeg har brugt al min erfaring som sanger."

Men de danske sange betyder ikke er farvel til de engelsksprogede hits. De lever videre, og Erann ser frem til at præsentere musikken fra hele sin karriere, når han tager på turné.
Du kan stifte nærmere bekendtskab med sangene fra det nye album "Byen Kalder", og glæde dig til alle de andre store sange fra Eranns karriere. Albummets tekstunivers tager udgangspunkt i livet, kærligheden og verden, set fra et punkt i livet, hvor man er rig på erfaring men stadig sulten efter eventyr. Erann DD forener de danske tekster med den soulede funky lyd, man kender ham for fra hits som "Still Believing", "Didn't I Tell You That I Love You" og "I Wanna Wake Up With You".

Billetter
Billetpris: 185 kr. (KLUB ARKEN 145 kr.)
Billetten giver også adgang til ARKENs udstillinger.
 Billetter kan købes hos BILLETnet på tlf. 70156565 alle dage 10-21, på www.billetnet.dk.

Kok
Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld