Af Mads Louis Orry

GLOSTRUP. De kan stå på ski. De kan lave perfekte vafler. Og de kan sprinte sig i grønt i Tour de France.
Nordmændene har fart på og succes med meget. Og nu har de også fået en letbane.
Den hedder Bybanen og løber gennem Bergen, nordens mest regnfulde storby.
Våde dråber kunne dog ikke ødelægge feststemningen i juni, da Dronning Sonja som den første passager indtog Bybanen. Underholdningen i gaderne langs letbanen var med til at markere, at letbanen var velkommen og længe ventet. Alle fremmødte borgere fik da også en gratis tur i de nye smarte vogne på åbningsdagen.
I Glostrup kommer letbanen dog langt fra gratis. Som bekendt har kampen om den lette bane været svær og trukket ud i årevis med svingende intensitet.
Trafikkonsulent ved informationshjemmesiden om letbaner letbane.dk Morten Engelbrecht er dog langt fra parat til at give op. Han overværede den norske glædesrus over Bybanen.
- Det kunne have været langs Ring3, siger Engelbrecht.

Ønsker ebber ud
Beslutningstagerne, der kan få en letbane-forbindelse langs Ring 3 til at ske, er passive, beklager Morten Engelbrecht.
Desværre ebber borgerens ønsker ofte ud.
- Der tages ikke hensyn til de lokale ønsker og udviklingsplaner, hvor lokale beboere og erhvervslivet i næsten ti år har efterlyst en moderne letbaneforbindelse, siger Morten Engelbrecht.
Ifølge beregninger af Københavns Amt fra 2005 vil en letbane langs Ring3 betyde en besparelse af rejsetiden på cirka 40 procent i myldretimerne i forhold til de nuværende busser.
Han peger på flere forhold fra Bybanen, som kan optimere rejsetiden, hvis de overføres til danske forhold.
Et eksempel er Bybanens maksimale hastighed på 70 kilometer i timen og en gennemsnitsfart på 28 kilometer i timen, hvilket kun er lidt under den københavnske metro. Den kører i gennemsnit med 35,5 kilometer i timen. For at opnå Bybanens høje fart, har letbane-vognene så vidt muligt altid automatisk grønt lys, når de skal passere et kryds med trafiklysregulering. Dermed stopper letbanevognene kun ved standsningsstederne, som i øvrigt er udstyret med hurtig ud- og indstigning ad samtlige brede døre, hvor der ingen trappetrin er at finde. På den måde tilgodeses gangbesværende brugere bedst muligt.
Og på hele Bybanens strækning har alle trafikanter fuld vigepligt for letbanen, herunder også cyklister og fodgængere.

Dansk bid af norsk succes
Danske rådgivere har deltaget i blandt andet sporprojektering af Bybanen, og danske arkitekter har herudover sat deres fingeraftryk på arkitektur og design.
- Den ekspertise, disse danske virksomheder allerede har fået ved bygning af letbanen i Bergen, samt de kommende letbaner i Århus og Odense, vil sikkert også kunne gavne projektarbejdet langs Ring 3, siger Morten Engelbrecht.
- Den sparede rejsetid vil kunne øge virksomhedernes konkurrenceevne og områdets generelle velfærd, fordi man kan tiltrække flere attraktive medarbejdere inden for den maksimale pendlingsradius. En hurtigere transporttid prioriteres også højt af pendlerne, mens komfort og miljøvenlighed også har stor betydning for brugerne.
Letbaneprojektet i Bergen er bakket op af staten, kommunen og det lokale trafikselskab.
- Men situationen for letbanen langs Ring 3 er en ganske anden. Her foreslår både Movia og COWI at anlægge en højklasset busforbindelse i stedet for en letbane, selvom der på strækningen både kører almindelige busser og S-busser.  
I Skandinavien forventes den næste letbaneby efter Bergen at blive Lund i Sverige i 2014. Derefter forventes Århus at åbne Danmarks første letbane i 2015 og Odense i 2017

Støtte til idéen
Morten Engelbrechts forkærlighed for letbane-projektet er han ikke alene om. I januar 2009 skrev Venstre-politikere fra 22 kommuner i Hovedstadsområdet samt Region Hovedstaden et åbent brev til regeringen om dens trafikplans mangler. En af klagepunkterne var, at der ingen letbane var.
Peter Molnit, der på det tidspunkt var medlem for Venstre af kommunalbestyrelsen i Glostrup, var medforfatter til det åbne brev til partifællerne og regeringspartnerne på Christiansborg.
- I Glostrup lægger vi stor vægt på enigheden om behovet for at etablere en letbane fra Lundtofte til Ishøj/Brøndby. Der er et stort og påtrængende behov for en letbane, som skal forbinde store boligområder, arbejdsområder og offentlige institutioner, hospitaler og lignende imellem Ishøj og Lundtofte, sagde Peter Molnit.
Han og de andre medforfattere - blandt andet Niels Jørgensen fra Vallensbæk og Michael Gatten fra Brøndby - giver ikke meget regeringens alternative forslag om et miljøvenligt bussystem på Ring 3 med anvendelse af busbaner og busprioritering i lyskryds.

Tiden er moden
Også SF’s formand Holger K. Nielsen er enig i, at letbanen burde finde vej til området. Han besøgte i efteråret 2009 Glostrup for at kæmpe med i kampen om letbanen.
Folkebladet spurgte dengang partiformanden, hvorfor idéerne om letbanen dør igen og igen.
- Det har jo at gøre med penge. Det har været sådan, at det, vi kalder den jyske motorvejsmafia, har haft stor indflydelse på trafikpolitikken i mange år.
Hver gang, der skulle investeres i nødvendig kollektiv trafik i Københavnsområdet og de andre store byer, så skulle der tilsvarende bygges et stykke motorvej et sted i Jylland. Det har gjort tingene dyre, siger Holger K. Nielsen.
Men han og SF tror, at tiden er mere moden nu end nogensinde. I mange europæiske storbyer er letbaner som Bybanen nu i Bergen blevet et hit. Det kunne det også blive i Københavnsområdet, mener SF.

Fransk fremdrift med OPP-løsning

GLOSTRUP: Offentligt Privat Partnerskab (OPP) har været diskuteret længe som en mulig finansiering af letbanen langs Ring 3. I Frankrig er samarbejdet nu lykkes, og Lyon åbner en ny letbane, opført af private, den 9. august.
Lyons nye letbane, Rhônexpress, skal køre fra byens centrum til lufthavnen på 25 minutter med få stop undervejs. Opgaven varetages af et konsortium, der tæller flere store selskaber.
Konsortiet skal opføre og drive letbanen i en periode på 30 år.
Herhjemme har borgerlige politikere flere gange opfordret til at OPP kunne være en finansieringsløsning for letbanen på Ring 3. Allerede i trafikaftalen fra 2003, pegede regeringen på Ring 3-letbanen som et fremtidigt OPP-projekt, skriver Ingeniøren.

Nyt liv til OPP
I det seneste forslag, præsenteret i et debatindlæg i Berlingske Tidende, taler regeringens trafikordførere for en OPP-finansieret letbane med en kontrakt på netop 30 år.
- Vi synes, at dette projekt er oplagt som et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) i fuld skala. Det vil betyde, at interesserede private investorer får mulighed for at anlægge banen samt eje og drive den i eksempelvis 30 år, skrev ordførerne, Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre og Henriette Kjær fra de Konservative.