ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Jeg lover på ære og samvittighed
Lokalområdet 15-02-2012 09:04
1.000 danske statsborgere mellem 18 og 66 år fra vestegnen er netop blevet udnævnt til lægdommere for de næste fire år ved Retten i Glostrup.
Lisbet og Anders Nygaard skal de næste fire år fungere som lægdommere ved Retten i Glostrup, hvor de skal dømme i domsmands- og nævningesager. Foto: Sisse Stroyer

Af Ole Dam


I domsmands- og nævningesager skal de sammen med de juridiske dommere afgøre skyldsspørgsmålet og udmåle straffen i straffesager, hvor den tiltalte nægter sig skyldig.
Retten i Glostrup behandler årligt cirka 13.000 straffesager, hvoraf en stor del kræver medvirken af lægdommere.

I starten af 2012 aflagde de 1.000 nyudnævnte lægdommere følgende løfte: ”Jeg lover på ære og samvittighed opmærksomt at ville følge forhandlingerne i retten og dømme således, som jeg finder ret og sandt at være efter loven og sagens bevisligheder”.

Baggrunden for lægdommersystemet er et ønske om at inddrage samfundets almindelige borgere i retsplejen, så det ikke udelukkende er jurister, som dømmer. På den måde udelukkes risikoen for, at dommerne mister forbindelsen til det omgivende samfund. Lægdommere kan inddrage deres erfaring fra den danske dagligdag i bedømmelsen af straffesager og således sikre et bedre grundlag for dommen.

 

Demokratiet lever

Det er grundlisteudvalgene i retskredsens 11 kommuner, som har udpeget de borgere, som er opført på grundlisten. Efterfølgende er der ved lodtrækning fundet lægdommere, som nu påbegynder deres arbejde ved retten. Det er et borgerligt ombud at være lægdommer, og man kan straffes, hvis man ikke opfylder sin forpligtelse.

I en domsmandssag deltager der en juridisk dommer og to domsmænd, mens der i nævningesager er tre juridiske dommere og seks nævninge.

Og i domsmandssager afgøres skyldsspørgsmålet af flertallet. Det er derfor de to domsmænd, som sammen kan afgøre, om der skal ske domfældelse eller frifindelse. I nævningesager kan der kun afsiges en skyldigkendelse, hvis mindst to juridiske dommere og fire nævninge er enige.

 

Mor og søn

Folkebladet mødte to af de nye dommere ved introduktionsmødet i retten. Avisen har efterfølgende spurgt om deres forventning til arbejdet i retten.

Uddannelseskonsulent Lisbet Nygaard på 50 år og hendes søn Anders Nygaard på 19 år, som læser på handelskolen Niels Brock, blev begge udtrukket som lægdommere. Teoretisk kan det forekomme, at de begge kommer til at dømme i samme sag, hvilket vil være en ret enestående situation.

 

Ydmyghed

 - Jeg og min dengang 18-årige søn blev indstillet til grundlisten af den radikale vælgerforening sammen med mange andre. Jeg har tidligere været lægdommer i en periode, så jeg foreslog min søn at kandidere, og han var med på ideen, siger Lisbet Nygaard.

- Der er en god dialog med dommeren. Man lærer hurtigt at sortere farvede vidneudsagn fra, og man vænner sig til at beskæftige sig med kriminalitet, som ligger langt fra ens dagligdag såsom narko og rockerbander, siger Lisbet Nygaard.

 - Jeg går ind til opgaven med frisk mod og åbent sind. Min mor har fortalt mig meget om arbejdet, og jeg er selvfølgelig spændt på min første retssag, siger Anders Nygaard.

- Jeg er klar over, at min votering kan have store konsekvenser for den tiltalte. Jeg kan godt frygte, at jeg efter en retssag kan komme i tvivl, om jeg gjorde det rigtige. Imidlertid føler jeg mig kvalificeret og har stor ydmyghed overfor kravet om retfærdighed i et retssamfund som det danske. Jeg ved, at jeg om nogle måneder måske skal afgøre om to rovmordere er skyldige, men jeg er ikke bange for at træffe en beslutning. Honoraret som lægdommer vil selvfølgelig være et godt supplement til min SU, siger Anders Nygaard.

 

 

 

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld