I løbet af uge 5 dumper spørgeskemaer ind ad brevsprækken hos 2.450 borgere i Brøndby fra 16 år og opefter. På skemaet står ”Hvordan har du det”. Det er udsendt af de danske regioner i samarbejde med et forskningscenter.

Målet er at få et overblik over den almindelige sundhedstilstand i Danmark og de forskelle, der måtte være mellem landsdelene.

Også i Glostrup og Vallensbæk sendes spørgeskemaet ud til 2.450 tilfældigt udvalgte borgere fra 16 år og opefter.

- 52 af de spørgsmål, der er med i spørgeskemaet, er de samme over hele landet, men der er også spørgsmål, der er forskellige fra sted til sted rundt i landet, forklarer udviklingskonsulent Lars-Ole Andersen fra Brøndby Kommunes sundhedsafdeling.

Det er ikke mere end to år siden, der blev lavet en tilsvarende undersøgelse. Dengang viste tallene i Brøndby Kommune, at der i forhold til resten af Region Hovedstaden var en overvægt af blandt andet KOL, diabetes og hjertekarsygdomme, mens antallet af borgere med rygsygdomme er markant højere i Brøndby end i resten af regionen. Til gengæld kunne man i Brøndby glæde sig over, at borgerne havde væsentligt færre tilfælde af kræft, knogleskørhed og allergi.

Hjælp at hente

Sidst Brøndby Kommune deltog i undersøgelsen, var det bemærkelsesværdigt så få Brøndby-borgere, der besværede spørgsmålene. Kun 48,6 procent af de, der havde fået et spørgeskema, besvarede spørgsmålene. Det skal der gerne rettes op på denne gang.

Et af midlerne er at give en bedre støtte til nogle af de store tosprogede grupper i Brøndby.

Dilek Atici har tyrkisk baggrund og læser folkesundhedsvidenskab på universitetet og arbejder desuden som studentermedhjælp i Brøndby Kommune. Hun vil tre forskellige dage være at finde i Kulturhuset Brønden, hvor hun på dansk og tyrkisk vil hjælpe borgere med at udfylde skemaet.

- Sproget kan sagtens være en barriere for mange mennesker i Brøndby. Hvis man ikke forstår, hvad der står i skemaet, så udfylder man det heller ikke, siger Dilek Atici. Og det er faktisk vigtigt, at også Brøndbys borgere giver deres besyv med, når det handler om sundhed.

- Vi kan bedre målrette sundhedsindsatsen i kommunen, når vi ved, hvordan borgernes sundhedstilstand ser ud, siger Lars Ole Andersen.