Hverken for varmt eller koldt. Vejret var helt perfekt til løb, da 89 løbere stillede til start fa Borgmestr Sortsøes Alle i Glostrups Sommerbyen Ejby søndag kl. 10.
Den hurtigste løber var Henrik Andersen, som kom ind på tiden 15.42. Den næst hurtigste var Anne Jørgensen, der løb over målstregen efter 17 minutter og 32 sekunder, mens Tina Poulsen løb sig ind på en tredjeplads på 18 minutter og 3 sekunder.
Det er første gang i Ejbyløbets historie, at det er to kvinder, der har taget 2. og 3. pladsen i løbet. Selvom der var en vinder fra hver af kvinderne og mændene, der manglede ved præmieoverrækkelsen, fik alle vinderne deres præmier med hjem.
- På trods af de forholdsvis få tilmeldinger til løbet, fortsætter Ejbyløbet stadig til næste år, som altid den sidste søndag i juli. Der er allerede nu lagt i støbeskeen til løbets 40 års jubilæum i 2014, siger løbsarrangør Jan Hundborg.
- Derudover er det også dejligt at se at Haveforeningens ’tirsdagsklub’ stadig står for lotteriet, der gladeligt stiller op for sælge lodder, hvor man hvert år kan vinde nogle rigtigt fine gaver.