Af Thomas Kokholm

GLOSTRUP: Sociale bedragere skal vogte sig.
Har man glemt at fortælle, at faren til børnene er flyttet hjem igen, eller den nye kæreste er flyttet ind, så er det socialt bedrageri, hvis man altså får friplads i børnehaven, huslejetilskud og andre former for tilskud fra det offentlige som eneforsørger.
Det er blandt andet den slags sager Glostrup kommunens nye jurist, der begyndte på arbejde 1. januar, skal sætte fokus på. Kommunen regner i første omgang med, at juristen kan spare systemet for en lille million koner årligt i mindre betalte ydelser.
Glostrup Kommune er langt fra den eneste kommune i landet, der opruster på det her felt. Regeringen har i år udmeldt en temarevision, der skal se på indsatsen mod socialt bedrageri i kommunerne. Men kommunerne gør det på forskellige måder.

Dyneløfteri er svært
Leder af borgerservice i Glostrup, Rita Jensen, regner med, at stakken af anmeldelser fra borgere, der anmelder andre borgere for socialt bedrageri er noget af det, som den nye medarbejder først tager fat på.
- Vi har en del anmeldelser fra borgere. Det er ofte sådan noget med, at der bor en mand, selvom der ikke er tilmeldt nogen på adressen. Vi har en 30 stykker liggende, fordi vi en længere periode ikke har haft ressourcer til at se på dem, fortæller Rita Jensen.


Hvorfor anmelder borgerne hinanden?
- Det er vel deres retsbevidsthed, der bliver krænket. Hvorfor skal nogen misbruge de offentlige midler, så vi skal betale mere i skat?, siger Rita Mortensen.
Men selvom man har en mistanke om snyderi, så kan det være svært at bevise det.
- Det med at ligge på lur udenfor folks hjem, det dur ikke. Det har sager fra andre kommuner vist. Det må vi ikke. Vi starter med at præsentere folk for anmeldelserne og ser, hvad de siger. Vi kan også se på om folk har fælleseje i en bil for eksempel, om de har fælles konti, post og så videre, siger Rita Jensen.

Tidligere teams
Glostrup Kommune har tidligere haft en tomands gruppe, der har haft fokus på socialt bedrageri.
- Vi har haft stor succes med. De tjente nemt deres egen løn ind. Det havde stor effekt, da det blev kendt, blandt andet via Folkebladet, at vi havde sådan en gruppe, siger Rune Jönsson, der er kommunens Økonimi- og servicechef.
I 2003 gav "Shoppinggruppen", som den blev kaldt, staten og kommunen en besparelse på sociale ydelser på 1,4 mio. kr.
Gruppen blev nedlagt, da man mente, at de havde haft fat i de fleste sager efter nogle års arbejde.  I stedet mente man, at sagsbehandlerne kunne klare opgaven.
- Men sådan fungerer det ikke rigtigt. Sagsbehandlerne har en anden indgangsvinkel. Derfor giver det god mening at have nogen, der har særlig fokus på det her, siger Rune Jønsson.