Af Mads Louis Orry

Han er tillidsmand for dem, vi engang kendte som pedeller. I dag hedder de serviceledere, men han hedder fortsat Søren Toft. Med en daglig gang på Skovvangskolen og et kendskab til næsten hver en stikkontakt og de fleste af børnene er Søren Toft glad for sit arbejde.

En ridse i glansbilledet er dog, at alle tre forslag til ny ledelsesstruktur under den kommende skolestruktur kun opererer med én serviceleder med ansvar for alle fem skoler.

Det har fået servicelederne og Søren Toft, der også sidder i referencegruppen for teknisk drift og rengøringsgruppen, til at skrive et høringssvar til kommunen og politikerne.

I høringssvaret beskriver Søren Toft og kollegerne, at de tekniske servicelederes hverdag er præget af mange opgaver, der skal handles på her og nu.

”Disse opgaver løses mest hensigtsmæssigt af en fagperson, der har et indgående kendskab til bygningsmassen, de tekniske anlæg,” meddeler servicelederne med Søren Toft som underskriver.

50 år på bagen

Arbejdet på skolerne kræver ifølge servicelederne et indgående kendskab til de håndværksmæssige udfordringer, der kan ligge gemt bygningerne, der har mere end 50 år på bagen. Herunder de særlige udfordringer med håndværkere og personale overfor sig i den daglige drift.

De tekniske serviceledere, som har ansvaret for el, vand, varme og ventilation på den enkelte skole, understreger i høringssvaret, at de ser ”rigtig mange ulemper” ved de foreslåede ledelsesstrukturer.

Servicelederne noterer sig, at der i Glostrup Kommunens politik på miljøområdet er lagt vægt på at reducere kommunens forbrug af strøm, vand og varme. Søren Toft og kollegerne mener, at de her spiller en central rolle.

”Hvis forbruget skal holdes nede, er det en forudsætning, at der i hverdagen er en person med et lokalt kendskab til bygningerne og anlæggene.

For at holder styr på forbruget, skal der skrides hurtigt ind med daglig styring og drift i forhold til vejr, arrangementer og brug af lokalerne”, skriver de i høringssvaret.

”Løbende vedligeholdelse spiller også en vigtig rolle i forhold til at holde forbruget nede og dermed opnå en rentabel økonomi.”

Lokale erfaringer

Til Folkebladet forklarer Søren Toft, at erfaringerne fra Brøndby Kommune på dette område er værd at lære af. I Brøndby har man nemlig ifølge Toft omorganiseret på servicelederne, så disse ikke har samme gang på skolerne som før.

- Jeg snakkede med nogen fra Brøndby. De siger, at de ikke kender børnene og bygningerne. Og det er altså bedre, at du har en person, der kender bygninger og lokalmiljø. I den forstand er det klart, at du kender tingene bedre, når du har et fast arbejdssted, og du har større muligheder for lave større reparationer selv. Og dét kan strække ressourcerne.

Ifølge Søren Toft ved lærerne ikke nødvendigvis, hvad der er galt med bygningerne, hvis der skulle opstå problemer.

- En central leder vil ikke kunne spotte alle de her ting rent tidsmæssigt. Så det eneste, jeg siger, og vi skriver, er, at man skal tænke sig godt om, før man gør noget. Jeg håber, at det her er, som de lover, for at udnytte ressourcerne bedst.

Behandling i fuld gang

Politikerne tygger lige nu på høringssvar og indsigelser for at skabe fremtidens skole.

”Start i det små og udbred mulighederne, når det er afprøvet, hvad der virker. På den måde bliver der ikke implementeret tiltag i en ændret organisering blot for at ville prøve noget nyt.”

Glostrup Lærerforening er en af de centrale organer, der har indgivet et høringssvar, hvori denne bid indgår.

Høringsfristen var den 15. december 2011, og i alt blev der indgivet 24 svar fra fagfolk, MED-udvalg, fagforbund og bestyrelser sammen med to indsigelser fra forældre i Glostrup. Samlet er der blevet adresseret en bred kam af emner i svar og indsigelser, lige fra inklusion over økonomi til elevsammensætning. Udover en høring har der været dialogmøde den 24. november, og der er blevet nedsat en referencegruppe.

Et møde i Børne- og Skoleudvalget samt i kommunalbestyrelsen skal nu afgøre den videre skæbne for skolestrukturen. I processen lover politikere og kommune at inddrage borgere, forældre og fagfolk.

- Det er meget forskelligt, hvad der fokuseres på, alt efter hvem der svarer. Typisk tages der afsæt i egen hverdag, og hvordan det vil påvirke dem, erfarer direktør i Glostrup Kommune Lene Magnussen.

Politikere vil undgå kortslutning

Kommunalforsker Roger Buch er generelt urolig for inddragelsen af borgere i høringsprocesser. Det sker ofte ikke, erfarer han.

Selvom skolestrukturen i Glostrup ser ud til at blive indført på demokratisk og lydhør vis, er dette en sjældenhed i lokalpolitik. 

Sådan lyder det fra forskningsleder og professor Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har studeret dansk kommunalpolitik på tæt hold i 20 år og fulgt mange høringer.

- Idéen med en høring er, at borgerne og andre aktører ude fra kan få politikerne til at træffe nogle andre beslutninger, end dem man ellers ville have truffet. Altså at man korrigerer sine første indfald, siger Roger Buch.

- Men det er ikke sådan, det fungerer i praktisk generelt set. Den reelle proces er, at beslutningerne er truffet på forhånd. Det står bare i loven, at man skal lave en høringsproces, og det gør man så for at sende et signal om at man er en moderne og lyttende kommune.

Flere steder skuespil

Roger Buch kritiserer, at høringsprocesser i danske kommunalbestyrelser bliver brugt, som folketingspolitikere bruger meningsmålinger.

Politikerne retter ind eller bruger udsagnet politisk, alt ud fra hvad borgerne siger. Og borgerne siger mange gange, at høringen er skuespil, hvor man ikke bliver lyttet til. De bliver kun lyttet til ved ligegyldige ting, siger Buch.

Og dét er der en naturlig grund til ifølge forskningschefen.

- Når man har været i gang med en lang, politisk beslutningsfase, er det irriterende hvis borgerne kortslutter de næsten færdigpudsede tanker. Politikerne har bøjet sig frem og tilbage. Det er et problem, hvis borgerne siger noget tredje.

Høringsvar og indsigelser kan læses på glostrup.dk/skolestruktur.                      

Kommunalbestyrelsen i Glostrup Kommune besluttede 12. oktober 2011 et forslag til en ny skolestruktur.

Formål et er, at den fremtidige skolestruktur blandt andet skal sikre en bedre ressourceudnyttelse, og at fagligheden skal styrkes. Derfor vil den fremtidige skolestruktur tage udgangspunkt i et skoledistrikt, indeholdende fem skoler.

Der er endnu ikke gennemført en fuldstændig økonomisk analyse af den skitserede strukturomlægning, men samtlige driftsgevinster ved effektiviseringer og tilpasninger forbliver i børne- og skoleområdet. Der er ikke tale om et spareforslag, har politikerne understreget flere gange, efter der i løbet af efteråret har været flere demonstrationer mod det oprindelige skolestrukturforslag.

Vi vil ikke sjuske

Formand for Børne- og Skoleudvalget ønsker at være grundig med at lytte efter høringssvar og indsigelser. Vi skylder en klar udmelding, siger hun.

Et godt høringssvar er ifølge Ina-Maria Nielsen (V), formand for Børne- og Skoleudvalget, når hun og de andre politikere kan mærke, at folk går med på den idé, politikerne har fremlagt.

- Men også når vi som beslutningstagere bliver opmærksomme på nye vinkler og idéer, vi ikke havde tænkt på før. Alt i alt er det vigtigste, at høringssvaret gør os i stand til at komme i mål med den ambition for skolestrukturen, som vi alle har, siger Ina-Maria Nielsen.

Hun mener, at det er vigtigt, at alle parter holder fokus på de emner, der diskuteres fra gang til gang.

- Derfor vurderer vi høringssvarene i forskellige faser. Alle de andre bekymringer, der ikke bliver vurderet i en fase, bliver vurderet i den næste. Sådan sikrer vi en systematik.

I første omgang kigger politikere og kommunen efter input om blandt andet ledelsesstruktur og klassedannelse. Så kommer eksempelvis emnet ’inklusion’ senere.

- Vi bliver nødt til at fase­inddele sådan her, for ellers bliver resultatet sjusket.

Hvordan mærker du interessen for en afklaring på den nye skolestruktur?

- Når jeg eksempelvis går i fitnesscentret, bliver jeg stoppet af forældre, der vil vide, hvor deres barn skal gå i skole. Der fortæller jeg, at vi ved det inden for de første to uger i marts (forudsat at politikerne bliver enige om kriterierne for klassedannelsen i kommunalbestyrelsen den 8. februar, red.), og at vi som politikere på den måde ønsker at give et klart svar på det spørgsmål. Vi skylder en klar udmelding.

Politisk substans

Til kritikken rejst af kommunalforsker Roger Buch, der mener, at politikerne i høj grad bruger høringsfaser til at lave politik ud fra, siger Ina-Maria Nielsen:

- Udgangspunktet er, hvad vi politisk kunne blive enige om, og som så blev sendt til høring, Høringssvarene bliver vel også politiske, idet forældre og fagprofessionelle jo gerne vil have, at vi hører netop deres holdninger og budskaber til de forskellige emner, der er sat i høring.

At blive politisk er ifølge formanden ganske naturligt.

- Vi mennesker bliver vel politiske i det øjeblik, vi vil overbevise andre om, at vores visioner, holdninger og argumenter er de bedste. I dette tilfælde de bedste for Glostrups børn og unge. Det betyder ikke, at vi så er låst fast og ikke er til at rokke. Her træder demokratiet i funktion, og demokratiets grundsubstans er, at vi lytter og samtaler og på et eller andets tidspunkt finder vi konsensus for, hvad vi så beslutter. Det er en lang og sej proces. Men det er også en proces, der ikke kan vare evigt, så på et eller andet tidspunkt skal vi blive enige og tage en beslutning.