Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse ser tirsdag ud til at fortsætte til trods for arbejdsrettens afgørelse.
De overfyldte skraldespande i Ballerup, Gladsaxe, Glostrup, Herlev og Hvidovre bliver altså ikke tømt i dag.
Strejken begyndte onsdag i sidste uge, blandt andet fordi skaldemændene er utilfredse med, at adgangsforholdene flere steder ikke lever op til Arbejdstilsynets krav.
Ifølge de strejkende skraldemænds talsmand Ronnie Larsen. Strejken skyldes total manglende tillid mellem arbejdere og ledelse.
- Man indgår en samarbejdsaftale, som fra starten af ikke bliver overholdt fra firmaets side, siger han og fortsætter:
Firmaet og/eller kommuner giver i en vis udstrækning dispensation fra gældende sikkerhedsbestemmelser. F. eks kræver at der i periode skal bære sække ned af trapper. Det er uklart, hvem der har kompetence og hjemmel til at give en dispensation, siger Ronnie Larsen.
Det er en gådeI arbejdsretten mandag blev arbejderne pålagt at genoptage arbejdet. HCS påstod også, at de var udsat for systematiske overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og forbeholdt sig på denne baggrund ret til at fritstille arbejdet. HCS fik medhold.
Administrerende direktør i HCS, Mads Frederiksen, er noget mystificeret over sine skraldemænd, der også i sommer greb til en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
- Det er lidt af en gåde, hvad det her går ud på. Vi har ikke tidligere oplevet den slags. Vi bliver mødt med nye krav og nye forklaringer, hver morgen.
Så er det adresserne adgangsforhold. Det plejer at blive ordnet på den måde, at vi indberetter det til kommunerne, der så sørger for at give borgerne besked. Pludselig har vi 200 sager, der ikke er taget op via af de almindelige kanaler. Det er total mangel på respekt for de fagretlige regler. Borgere, kommuner og virksomheder bliver taget som gidsler. Det er en lovløs tilstand, siger Mads Frederiksen.
I mit næste liv vil jeg være skraldemand!
Af en vred Glostrupborger
Der er intet tidspunkt man har så meget brug for ferie, som når man lige har haft det!
Citat: Undertegnede.
Vi kender det alle. Det er svært at slæbe sig selv i gang igen, når man lige har brugt 3 ugers sommerferie på at vænne sig af med lyden af vækkeur, og vænne sig af med den daglige jagt på pendlertoget mod centrum, efter et stressende forsøg på at gøre søvndrukne unger skoleklar.
Netop som man er inde i ferierytmen, så kalder hverdagen igen. Lidt som mandagens normale rolle i dit liv. Bare ganget med en markant højere faktor, idet man skal forsøge at vænne sig til tanken om at der er 49 uger til næste sommerferie. Uvægerligt rammer tanken dig. Gid jeg dog kunne bevilge mig selv et par ugers ferie ekstra.
MEN løsningen ligger lige til højrebenet. Jeg skal da være skraldemand i mit næste liv!
Her har vi tydeligt en forsamling arbejdssky personager, der har ekstraordinært svært ved at vænne sig til tanken om at skulle arbejde igen. Så derfor lader man da bare være med det!
Alle vi borgere har sikkert godt af denne oplevelse. Det er sikkert sundt for os almindelige dødelige og retskafne Glostrup borgere, at vi forsøger at økonomisere lidt med den mængde husholdnings-affald, der ugentligt arkiveres lodret. Alt vores affald er troligt er blevet hentet til tiden – indtil kommunens skraldeprinsesser fandt ud af, at de selv bestemmer hvor mange ekstra fridage de vil have. Ja det er helt sikkert sundt, at vi forsøger at få en pose til at slå til 3 uger i stedet for 1. Tænk sig hvis vi kan? Så på papiret er denne skralde ”konflikt” en sund oplevelse for os alle.
Så måske gør skraldeprinsesserne os en tjeneste ved at holde fri en uge eller to ekstra?
Sådan hænger tingene jo desværre ikke altid sammen. Det er nu engang svært at genbruge juniors brugte ble, kaffefiltre, køkkenruller osv. Derfor er vi stadig nødt til troligt at stille fyldt spand + ekstra poser ud til vejen hver morgen NÅR VI GÅR PÅ ARBEJDE. Når vi kommer trætte hjem, kan vi så bruge 10min ekstra på at rydde op efter de dyr, der har muntret sig med at flå i poserne hele dagen. Affaldet skal jo pakkes ned i nye poser til dagen efter, for der er jo en teoretisk chance for at skraldeprinsesserne kommer, så skraldet skal stå klar igen. Chancen er ikke stor, men det er den eneste vi har. Gæt hvad der så sker dagen efter? (hint: Se Groundhog Day med Bill Murray!)
Jeg har leget lidt med tanken om hvad der sker, hvis jeg tager mig samme friheder overfor min arbejdsgiver. Guess what: Jeg ville blive fyret. Hurtigt og med rette!!
Tilbage sidder jeg, og alle de andre Glostrup borgere jeg har snakket med om denne sag, med en uforløst harme og en indestængt foragt for de skraldefolk, der dårligt nok ved hvad det er de lader som om de er utilfredse med. Den slags møgforkælede arbejdssky elementer har vi ved Gud ikke brug for i dagens Danmark.
Jeg er harm over, at jeg skal betale det samme for renovation. Desuagtet er servicen er så grelt forringet.
Jeg er harm over, at kommunen har en lang kontrakt med HCS, de ikke kan opsige, uanset hvor ringe serviceniveauet er.
Jeg er harm over, at kommunen ikke har sanktionsmuligheder i denne forbindelse.
Jeg er harm over, at vi som borgere er taget som gidsler i denne såkaldte fagkamp.
Jeg er harm over, at man i det hele taget kalder dette en fagkamp, når det i bund og grund bare er pjæk.
Jeg er harm over, at hvis blot du kalder det en faglig kamp, så må man sabotere andres hverdag (som ved blokaden ved Vestforbrænding).
Jeg er harm over, at det politi der normalt håndhæver lov og orden her i landet, ikke rører en finger for at fjerne disse kriminelle elementer.
Allerstørst er min harme dog over, at skraldeprinsesserne kan pjække alt det de vil, uden at det ender med en fyreseddel. Hvor er vi henne, når kriminel samfundsskadelig handling tolereres? Hvordan skal tingene blive bedre herfra, når denne handling aldrig får en konsekvens?
Ja det er jo lige før man ikke kan bebrejde dem at de holder fri! Hold da kæft hvor må de grine højt, når de sidder i fælles flok på en eller anden blokadevagt og drikker deres madpakker!
Tilbage til den oprydning der venter i min forhave når jeg vender træt hjem fra arbejde i aften. Brugte bleer og mugne kaffeposer spredt ud af poser, der er revet itu af ræve, hunde & fugle hen over dagen. Når jeg træt og himlende arrig bukker mig ned for at rydde op, så kommer de anarkistiske tanker op i sindet. Gid man havde et par adresser på et par skraldeprinsesser. ALT dette lort burde ligge i deres have – ikke i min!
For hver dag der går, kommer jeg en dag tættere på at gøre et forsøg!