Er du forældre eller på anden måde interesseret i byens fremtidige skolestruktur, så er aftenens dagsorden i kommunalbestyrelsen interessant for dig.

Der skal politikerne stemme om, hvordan Glostrup skal arbejde sig frem mod én skolebestyrelse i stedet for fire, som situationen er nu. Og så skal reglerne for klassedannelse stemmes om.

I forbindelse med den nye skolestruktur skal der ifølge lovgivningen afholdes nyvalg til skolebestyrelsen.

Første skridt i den proces bliver taget i aften på Kommunalbestyrelsesmødet.

Der skal derfor nedsættes en valgbestyrelse bestående af den nye skoles leder, som bliver formand for valgbestyrelsen. Han eller hun erstatter de fire skoleledere. Dernæst én forældrerepræsentant, der erstatter formændene for de afgående skolebestyrelser, og endeligt en anden forældrerepræsentant, der erstatter et forældrevalgt medlem af hver af de fire skolebestyrelser. De to sidstnævnte udpeges af kommunalbestyrelsen, der også kan udpege en af politikerne til valgbestyrelsen og beslutte, at vedkommende skal være formand. Kommunalbestyrelsen skal også udpege en central kommunal koordinator. Tidsplan for afholdelse af valg til skolebestyrelsen vil blive behandlet på Børne- og Skoleudvalgets møde 15. februar 2012.

- Vi skal lytte mest muligt til forældrene, så derfor skal vi ind og udfordre praksis i dag, siger borgmester John Engelhardt (V).

Klassedannelse

En mindre teknisk størrelse er punkt to på tillægsdagsordenen ved aftenens møde om regler for klassedannelse.

Generelt kan det siges, at der planlægges ud fra en klassestørrelse, som lever op til lovens maksimum på 28 elever. Klassestørrelsen vil sikre, at der ikke vil ske klassesammenlægninger før efter 6. klasse.

Ifølge dagsordenen vil et fagligt skøn sætte rammerne omkring den økonomi, der sikrer, at der kan etableres holddannelse, tolærerordning og lignende tiltag. Oven i hatten arbejder fagpersonerne på, at der kan ske inklusion i størst mulig omfang.

- Vi har drøftet alle forslagene igennem høringsprocessen, i referencegruppen, i Børne- og Skoleudvalget og ikke mindst i kommunalbestyrelsen, så nu er vi fremme ved vedtagelsen af reglerne for klassedannelsen. Men selvom vi afgør dette i dag, så høster vi måske andre erfaringer om tre år, som gør, at vi så skal kigge på en optimering af denne beslutning, siger John Engelhardt.

Af dagsordenen fremgår det også, at når det samlede elevtal på den enkelte årgang, på grund af udsivning på ettil lovens maksimum på 28 elever. Klassestørrelsen vil sikre, at der ikke vil ske klassesammenlægninger før efter 6. klasse.

Ifølge dagsordenen vil et fagligt skøn sætte rammerne omkring den økonomi, der sikrer, at der kan etableres holddannelse, tolærerordning og lignende tiltag. Oven i hatten arbejder fagpersonerne på, at der kan ske inklusion i størst mulig omfang.

- Vi har drøftet alle forslagene igennem høringsprocessen, i referencegruppen, i Børne- og Skoleudvalget og ikke mindst i kommunalbestyrelsen, så nu er vi fremme ved vedtagelsen af reglerne for klassedannelsen. Men selvom vi afgør dette i dag, så høster vi måske andre erfaringer om tre år, som gør, at vi så skal kigge på en optimering af denne beslutning, siger John Engelhardt.

Af dagsordenen fremgår det også, at når det samlede elevtal på den enkelte årgang, på grund af udsivning på et givent undervisningssted, er faldet så meget, at antallet af elever kan rummes i færre klasser med en maksimal klassekvotient på lovens maksimum på 28 elever, skal skolens ledelse sammenlægge eller nedlægge klasser.

De mindste poder

Kriterier for fordeling af børn til børnehaveklasse på undervisningssteder har kommunen vurderet i forhold til skolernes bygningsmæssige rammer og opbygning.

Ved placering af ni klasser foreslår kommunen fordelingen at være:

a.             Undervisningssted Ejby: 1 klasse

b.             Undervisningssted Nordvang: 2 klasser

c.             Undervisningssted Skovvang: 2 klasser

d.             Undervisningssted Vestervang: 2 klasser

e.             Undervisningssted Søndervang: 2 klasser

Regler for klassedannelse

Kommunen foreslår, at børnene bliver fordelt på undervisningsstederne hvert år i januar måned ud fra følgende objektive kriterier, som er opstillet i prioriteret rækkefølge:

1.             Klassestørrelsen ved alle undervisningssteder skal være i samme størrelsesorden med et maksimum på 28 elever.

2.             Børn med bevægelseshandicap har første prioritet til undervisningssteder, hvor undervisningslokalerne primært er i stueplan.

3.             Antallet af elever på det enkelte undervisningssted med sproglige vanskeligheder må maximalt udgøre 30 procent.

4.             Børn med kendte særlige behov fordeles jævnt på alle undervisningssteder

5.             Nærmest boende børn optages først – dog skal alle børnenes samlede skolevej være mindst mulig.

6.             Kønsfordelingen skal være så lige som mulig.

7.             Børn med ældre søskende på undervisningsstedet.

Herudover bliver der taget hensyn til disse kriterier i prioriteret rækkefølge:

1.             Børn med særlige behov fordeles jævnt i klasserne.

2.             Resursestærke elever fordeles jævnt i klasserne.

Den endelige klassesammensætning foretages lige op til sommerferien. Læs mere på glostrup.dk/skolestruktur

S og SF nedstemt

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti er bange for at mangle lokal ledelsesforankring, men det er ’noget vrøvl’, mener borgmesteren fra Venstre.

Flertalsgruppen ønsker afdelingsledere på skolerne samt to tværkoordinerende ledere herover, mens S og SF kort fortalt ønsker en leder på hver skoleafdeling. Sidstnævnte forslag blev dog ikke stemt igennem på et møde i Børne- og Skoleudvalget.

- Vi forankrer ledelsen på den måde, at vi har en skoleafdelingsleder på hver skole. Det gør vi, fordi skolelederen så har en bedre lokal tilknytning til skolen. For os at se, er det nemlig vigtigt at bevare sammenhængen i implementeringsprocessen, så nye tiltag bliver integreret på matriklen og på tværs, siger gruppeformand og borgmesterkandidat for Socialdemokraterne Peter Sørensen.

- Hvis man følger flertalsgruppen, vil der sidde tre ledere og pynte oppe foran. De sidder så i et ledelseslag for sig selv, og de har på den måde ikke synligheden og indblikket i den enkelte skoleafdeling, som vi ellers foreslår, at en lokal leder bør have.

Ifølge Sørensen ligger flertalsgruppens forslag om ledelsen ”langt væk fra ønskerne i høringssvarene om den nye skolestrukturs ledelse”.

- I høringssvarene er der udtryk for generelt, at man vil have en lokal forankring. Men der bliver jo ikke lyttet til noget som helst. Nu bliver flertalsgruppens forslag så sendt i høring, og så må vi se, hvad reaktionerne bliver, siger Peter Sørensen.

Organisatorisk vrøvl

Kritikken fra den socialdemokratiske gruppeformand kalder borgmester John Engelhardt for en ”lille sten på vejen”.

- I vores forslag har vi en afdelingsleder, som er ansvarlig på hver lokation. Det er derfor ikke den lokale forankring, som skiller os. Det er faktisk ligheden i de to forslag, siger John Engelhardt.

- Forskellen fra oppositionens til forvaltningens forslag, som flertalsgruppen er enig i, er at vi ønsker to personer, som har til opgave at få tingene til at fungere på tværs. Når undervisningen skal hænge sammen på fire forskellige adresser, og man som leder samtidig passe 150 mennesker, så er det vigtigt, at vi har nogle andre personer til at koordinere på tværs.

Borgmesteren er da heller ikke bleg for at give igen.

- Hans (Peter Sørensens, red.) system vil være en meget dårlig start. Det er rent organisatorisk vrøvl, at der ikke er nogen lokal forankring i vores forslag, der i øvrigt er kommet fra administrationen. Flertalsgruppen støtter dette, fordi der er nogle kompetente embedsmænd, der har siddet med stoffet. Men på trods af denne lille sten på vejen, skal vi alle arbejde sammen, siger John Engelhardt.