Det er i dag en historisk dag.

Sådan lød den lettede melding fra formand for Børne- og Skoleudvalget Ina-Maria Nielsen efter kommunalbestyrelsen sidste onsdag vedtog den nye skolestruktur for Glostrup.

Hun glæder sig over, at strukturen bygger på det forlig, bestyrelsesformænd, Glostrup Lærerforening, BUPL og en enig kommunalbestyrelse tiltrådte i efteråret.

- Nu handler det om at fylde rammen ud, så vi sikrer os, at den nye struktur også skaber den udvikling for vores børn og unge, som er vores ambition: At styrke det faglige niveau og sikre en bedre elevsammensætning, siger Ina-Maria Nielsen.

Børne- og Skoleudvalget  har været ude og mødes med skolebestyrelserne, strukturen har været til høring af to omgange, der har været afholdt borgermøde, og der er nedsat en referencegruppe. Herudover afholder Børne- og Skoleudvalget dialogmøder med lærer og pædagoger.

Ny struktur

Beslutningen medfører, at kommunens fire folkeskoler nedlægges som selvstændige skoler ved udgangen af dette skoleår. I stedet bliver det én ny skole med ét samlet skoledistrikt og én skolebestyrelse. Der skal fortsat være undervisning på alle de nuværende undervisningssteder fra 0.-9. klasse og SFO (Nordvangskolen, Vestervangskolen, Søndervangskolen og Skovvangskolen) og fra 0.-3. klasse samt SFO på Ejbyskolen. Specialklasserne og gruppeordningerne fortsætter som udgangspunkt med samme placering, som de har i dag.

 Ligeledes er kriterierne for fordeling af børn på undervisningsstederne vedtaget. De er i prioriteret rækkefølge: Klassestørrelse, børn med bevægelseshandicap, børn med sproglige vanskeligheder, børn med kendte særlige behov, børnenes skolevej, kønsfordeling og børn med ældre søskende. Og ligesom der i dag er mulighed for at lægge klasser sammen, hvis elevtallet er faldet, kan der også i fremtiden sammenlægges eller nedlægges klasser. Dette kan ske hvis, der på den enkelte årgang på et undervisningssted er et elevtal, der er faldet så meget, at antallet af elever kan rummes i færre klasser.

- Med det nu vedtagne har vi kun ét skoledistrikt, hvilket giver væsentlig større fleksibilitet i forhold til at opfylde ønsker end i de tidligere fire små distrikter. Og vi skal gøre vores til, med respekt for de vedtagne kriterier for klassedannelse, at medtage så mange forældreønsker som muligt, siger borgmester John Engelhardt (V) og understreger, at klassedannelsen ikke er lavet endnu.

Implementering

Skolens implementeringsproces strækker sig over 3 ½ år. Der vil løbende vil blive arbejdet med strukturens mange forhold, ligesom der i planen også er indlagt evaluering af strukturen, så der kan justeres for uhensigtsmæssigheder.

Et forslag til ledelsesstruktur på den nye skole er også sendt til høring og forventes besluttet i marts.

- Nu kommer det næste og meget vigtige skridt, hvor vi skal sørge for at indholdet – kvaliteten af undervisningen og børnenes trivsel – bliver så god som overhovedet muligt. Med den nye skolestruktur frigør vi midler, som vi kan bruge til eksempelvis at øge elevernes undervisningstid, bruge lærerassistenter og undervisning i små grupper. Alle disse tiltag giver ifølge Center for Strategisk Uddannelsesforskning dygtigere elever. Vores helt overordnede mål og drøm er at få Glostrups skoler op blandt de allerbedste i landet, siger John Engelhardt.

S og SF urolige for klasse-størrelser

I børnehaveklassen skal der planlægges ud fra en klassestørrelse, som lever op til lovens maksimum på 28 elever. Klassestørrelsen vil sikre, at der ikke vil ske klassesammenlægninger før efter 6. klasse. Det forudsættes, at der efter et fagligt skøn afsættes økonomi, der sikrer, at der kan etableres holddannelse, tolærerordning og andre forhold.

Susanne Nordbjerg Bach fra Socialdemokraterne er ikke udelt tilfreds med 28 elever i en klasse.

- Det er ikke med armene hævet i begejstring at vi siger ja til en klassekvocient på 28 elever. Vi ved også fra høringssvarene og møder i referencegruppen og dialogmøder, at der ønskes et maksimum på 25 elever, siger Bach.

Samtidig har der ifølge hende været et ønske om at der ikke hvert år skulle ske klassesammenlægninger.

- Vi ved fra tal, vi har fået fra Center for Skole, at der allerede i de første år sker en udsivning af elever, og vi siger ja til maksimalt 28 elever for at skabe en sådan ”robusthed” fra dannelse af børnehaveklasserne, at klassesammenlægninger kan undgås de første seks år. Faktum er jo, at der skal være en optimering af eleverne i klasserne for at der kommer et økonomisk provenue, som vi kan skabe udvikling af.

I en erkendelse af at det ikke i alle tilfælde er nemt med klasser på maksimalt 28, elever har vi sikret os, at der bliver afsat økonomi til ekstra foranstaltninger. Det er jo vigtigt, at vi husker, at vi gør dette for at hæve fagligheden.

Susanne Nordbjerg Bach er medlem af Børne- og Skoleudvalget.

SF enige

Mette Vennerstrøm fra Socialistisk Folkeparti i Kommunalbestyrelsen kommenterede under sidste møde også klassestørrelsen.

- En klassekvotient på 28 elever er meget høj og kan skabe problemer i forhold til at nå målet om flere, der gennemfører en uddannelse. En højere klassekvotient kan let betyde mere støj. Støj, der har betydning for den faglige gevinst af undervisningen. Det bliver sværere at støtte de svage elever ved en højere klassekvotient, sagde Mette Vennerstrøm.

- Når vi i SF på trods af vores bekymringer vælger at stemme for forslaget til regler for klassedannelse og klassesammensætning, så skyldes det blandt andet, at vi har fået afsat økonomi, der sikrer, at der kan etableres holddeling, tolærerordning med mere, hvis det fagligt vurderes, at der er behov for det. Desuden betyder forslaget, at der ikke vil ske klassesammenlægninger før i udskolingen, hvor eleverne skal vælge linje. Med kriterierne for klassedannelse forsøges at skabe heterogene klasser, der giver det bedste udgangspunkt for at få dygtigere elever.

Lever op til lov

Formanden for Børne- og Skoleudvalget Ina-Maria Nielsen understreger, at loven bliver fulgt.

- Når vi taler klassedannelsen er det mig magtpåliggende at præcisere, at vi planlægger ud fra en klassestørrelse, der lever op til lovens maksimum på 28 elever, siger Ina-Maria Nielsen.

- Det er en praksis, vi følger allerede nu. På samme måde vil vi som nu, hvis der efter et fagligt skøn vurderes, at der er ekstra behov, etablere eksempelvis holddeling og tolærerordninger.  Hvilket vi allerede har set eksempler på under den gamle ordning. Vi har haft klasser på både 29 og 30 elever, hvor der er fulgt ekstra støtte med i form af holddeling og tolærerordninger.

Ina-Maria Nielsen minder om, at fagpersoner herudover arbejder med at udvikle mere inklusion.

- Heller ikke noget nyt, men man kan sige, at det vil ske i højere grad end nu.

Fra flertalsgruppen er også konservative Lars Høimarks indstillet på forandring.

- Vi har i Glostrup ligesom i resten af landet og verden en pligt til at skabe den bedste skole med de bedste uddannelsesforudsætninger. Drøftelserne og diskussionerne skal være der hele tiden. Hvis vi nu tror, at vi får en ny struktur i Glostrup, som der ikke skal røres ved i de næste 20 år, er jeg uenig. Vi danner og uddanner vores børn og unge til en verden, der er i rivende udvikling med en kæmpe fremdrift, som ingen af os i dag kender. Jeg er bevidst om, at vi skal have en skole i Glostrup, der ikke kun er omstillingsparat, men også omstillingslysten, siger Lars Høimark.

Børnehavealderen for børnene i Glostrup Kommune ændres 1. april fra tre år til to år og 10 måneder.

Hvor børnene i kommunens vuggestuer og dagpleje i dag er tre år, inden de kommer i børnehave, vil børnene efter 1. april starte i børnehave, når de er to år og 10 måneder.

- Det har dog været et politisk ønske, at forældrene skal have mulighed for frit at vælge at lade deres barn fortsætte som vuggestue- og dagplejebarn, indtil barnet fylder tre år, hvis de skulle ønske det, siger Ina-Maria Nielsen, formand for Børne- og Skoleudvalget i Glostrup Kommune.

Ændringen i børnehavealderen betyder, at alle børn indmeldt i dagpleje og vuggestue automatisk overgår til børnehave i den måned, hvor barnet fylder to år og 10 måneder, hvis forældrene ikke aktivt vælger at lade barnet fortsætte som vuggestue- og dagplejebarn i to måneder mere.

 For nogle børn kan der være en bekymring for, om de er parate til at starte i børnehave, når de er 2 år og 10 måneder. I disse tilfælde kan både forældre samt institution og dagpleje tage initiativ til en samtale om det enkelte barns udvikling i forhold til eksempelvis sproglige og sociale kompetencer.

 - Det er i sidste ende altid op til forældrene, om de ønsker, at deres barn skal fortsætte som vuggestue- og dagplejebarn, indtil barnet fylder tre år, understreger Ina-Maria Nielsen.

Spredte lukkedage skal gælde fra sommeren

Center for Skole har udarbejdet et alternativ til de to samlede lukkeuger i sommerferien, som har været afprøvet i 2011

Forslaget blev vedtaget sidste onsdag ved februarmødet i Kommunalbestyrelsen.

For klubbernes vedkommende lyder forslaget, at lukkedagene fordeles således, at der holdes lukket fem dage i sommerferien, eksempelvis uge 30. De resterende fem dage placeres i forbindelse med øvrige fridage og helligdage i løbet af året. Der afholdes tre dage i forbindelse med påsken, der holdes lukket 23. december, og endelig kan der holdes lukket én dag i forbindelse med Grundlovsdag eller en anden mindre ferie. I denne model opnås der større fleksibilitet med hensyn til forældrenes planlægning.

Forslaget har været i høring i december sidste år.