ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Hvissingestenen har fået en lillebror
Glostrup 16-02-2010 12:18
I forbindelse med gravearbejdet til Frederikssundsmotorvejen dukkede en sten på 21,5 ton op
Stenen på 21,5 ton løftes.

En lillebror er måske noget af en tilsnigelse, når man taler om en tingest på 8 kubikmeter, der vejer 21,5 ton. Men i forhold til Hvissingestenen, der er Sjællands største med en vægt på ca. 250 ton, er det dog trods alt stadig en pusling.

Hvissingestenen, der ligger godt og tungt i skoven i Glostrup Kommune, ikke langt fra Motorring 3, har nu fået en lidt mindre nabo af Vejdirektoratet. Det skete torsdag den 11. februar kl. 12, og da havde "lillebror" været ude på en kortere køretur på lastbil fra den gamle tankstations-grund ved Jyllingevej/Motorring 3 og ud til Hvissingestenen.

Anlægget af en forbindelsesrampe mellem Motorring 3 og 1. etape af Frederikssundsmotorvejen havde afdækket det lille monstrum, som nu behøvede et nyt hvilested. Og Skov- og Naturstyrelsen syntes heldigvis, at en placering ved Hvissingestenen var på sin plads.

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld