ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Husk Haiti
Glostrup 10-03-2010 15:09
Imorgen 11. marts løber det store støtteshow med kendte kunstnere og entertainere i Glostrup Bio

GLOSTRUP: Nu er der godt nok kommet et andet stort jordskælv i Chile, men konsekvenserne og situationen på Haiti er stadig langt den værste.
Som tidligere omtalt i Folkebladet har Gitte Pedersen brugt sit organisationstalent og kontakter til at stable et event på benene i Glostrup Bio, hvor kunstnere og entertainere gratis stiller op med deres talenter for at samle penge til jordskælvsofrene.

Gitte Pedersen var ligesom mange andre danskere dybt berørt af den katastrofale situation på Haiti efter jordskælvet. Det fik hende til at handle.
På Torsdag giver hun også selv et nummer sammen med sit countryband
 ”Gigi and the farmers”.
- Jeg er rigtig glad for at Glostrups borgmester John Engelhardt også kommer og støtter op sammen med hele sin familie, siger Gitte Pedersen.

Støtter Folkekirkens Nødhjælp
Hun har valgt Folkekirkens Nødhjælp som modtager af pengene, der kommer ind fra arrangementet.
- De har en flot præsentation af, hvad de laver på Haiti. De virker meget troværdige. Andre organisationer har haft svært ved at love, at alle pengene går direkte til Haiti, men det kunne Folkekirkens Nødhjælp, siger Gitte Pedersen.

Kunstnerne
Til støttearrangementet kan man møde følgende kunstnere og entertainere:

Papkasseshow
Papkasseshow gør det med en guitar, en papkasse og en stabel aldrig glemte hits fra de sidste 30 års pop.
Se mere på hjemmesiden: www.papkasseshow.dk

Bobo Moreno
Bobo Moreno besidder som sanger stor alsidighed, og har siden sin debut på den danske musikscene i 1988, prøvet det meste. Både på små og store scener, på tourné med Sanne Salomonsen, i duet med Lill Lindfors på TV, eller i studiet med D:A:D.
Det egentlige gennembrud kom i ´93, da han fik lejlighed til at arbejde med to af sine største helte på dansk jord, Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt.

Klinke & Stoney
Michael Klinke er sanger med akustisk guitar og en habil mundharpefræser. Hans tre soloalbum har alle opnået betydelig airplay på især DR P4 og har medvirket i TV2 go`  morgen Danmark, DK4 og TV2 Charlie
Guitar-geniet fra det legendariske the Cliffters Steen ”Stoney” Hansen, garanterer guitarelskere en på opleveren med strengeakrobatik i særklasse !

Sunny Cagara
En Magisk Entertainer med magi som speciale. Sunny formår at blande magi, sang, dans og comedy sammen på en helt unik og underholdende måde. Kendt fra Talent 09
- og også set i DR 1 Sports Kavalkaden. RundFunk hvor han tryllede BH´en af værten. The Voice Tv, som lommetyv, hvor han skulle stjæle fra de kendte.

Søren Sebber Larsen
Multi-instrumentalist, komponist, tekstforfatter og sanger. Har spillet med de fleste indenfor dansk pop/rock og underholdning. Bl.a. Michael Carøe, Niels Olsen, Amin Jensen, Monique, Annette Heick, Zindy, Gry, Leo Sayer og en masse andre fra nær og fjern. Endvidere var Søren også en af 2 nye holdkaptajner i den sidste runde af DR 1 ’s populære ”Hit med Sangen ”.
Søren har også udgivet 4 cd’er og en række singler i eget navn.

Bag Facaden
De indtog scenen allerede i 1998 i gruppen DownIIII’s (Downforce), med optræden i bl.a. TV2, Snurre Snups Søndags Klub juleaften 97, Jonas Babershop, Årets Mand og Puls.
I dag er Jan Carlsen og Casper Svensson genforenet i en ny konstellation, igen klar til at indtage den danske musikscene.

Vera & Julian
Vera Panitch, der imponerede alle, da hun kun 16 år gammel spillede sig frem til finalen i Talent 2009 spiller her sammen med endnu et talent: Julian Klinke.
Det er to unge musikere, vi med garanti kommer til at høre mere til i fremtiden.


Billetter
Billetter til koncerten i Glostrup Bio torsdag 11. marts kl. 19.30 kan købes følgende steder:

www.glostrupbio.dk
Glostrup Bio
Glostrup Storcenter i Centerservice
Glostrup Bibliotek

Man kan også købe på selve aftenen i Glostrup Bio.

 

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld