ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Blod i mobilen
Glostrup 25-08-2010 15:39
Onsdag den 1. september kl. 19 vises dokumentarfilmen ”Blod I Mobilen” efterfulgt af en live debat bragt direkte til det store lærred i Glostrup Bio.
Filmen Blod i mobilen er udgangspunkt for den tredje aften i rækken med film og debat i Glostrup Bio.
Blod i mobilen er en filmskabers rejse for at finde sandheden om sin mobiltelefon.
Filmen er udgangspunkt for den tredje aften i rækken med film og debat i Glostrup Bio, arrangeret i samarbejde med DOX:BIO.

Den blodige bagside
Det Afrikanske kontinent er kendt for sin rigdom på mineraler. I Congo findes bl.a. et mineral som bruges i produktionen af vores mobiltelefoner. Landet plages af en borgerkrig, som allerede har kostet fire millioner liv.
Med livet som indsats drager instruktøren og aktivisten Frank Poulsen til Congo for at finde sandheden om vores mobiltelefoner. Han får adgang til en mine i det nordøstlige Congo, hvor børn arbejder dagevis under jorden i smalle gange. Minen styres på skift af konkurrerende militser.
Filmen er en rejse ind i skyggesiden af vores forbrugersamfund og stiller en række spørgsmål: Hvor langt række ansvar? Føler mobilselskaberne ansvar? Gør vi som forbrugere? Og helt konkret: Kan forholdene i minen ændres?

Følg med i filmens tilblivelse og dokumentaristens rejse på siden www.bloodinthemobile.org
Frank Poulsen er uddannet som filminstruktør fra Den  Danske Filmskole i 2001. Han har bl.a. instrueret filmene ”Forførerens Fald” (2008) og ”Guerilla Girl” (2006).

Billetprisen er 60 kr. og de der er indehavere af et POLITIKEN PLUS kort kan opnå 20% rabat på billetprisen.

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld