ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Bib Bib Hurra
Glostrup 12-01-2012 10:38
Glostrup Bibliotek er som 90-årig mere frisk end nogensinde. Vær med til at fejre bibliotekets 90 års fødselsdag tirsdag 17. januar kl. 16.30 med fuld musik for børnene, teselskab og fejring efter alle kunstens regler

17. januar 1922 er en mærkedag for Glostrup Bibliotek. Her startede biblioteket for alvor sin virksomhed som kommunal institution i et nyindrettet klasselokale på kommuneskolen. Biblioteket var herefter åbent for publikum to eftermiddage om ugen og havde en bogsamling, som talte ca. 1000 bøger.

 

Siden er udviklingen og udbygningen af biblioteket fortsat, og i disse år oplever biblioteket et højere udlåns- og besøgstal end nogensinde. I dag har biblioteket knap 200.000 besøgende årligt og en materialesamling på over 120.000 materialer.  Med sit mangfoldige kulturprogram og over 1000 medlemmer i biblioteksklubberne er biblioteket et mere levende mødested og læringshus end nogensinde.

 

Ifølge bibliotekschef Anne Marie Brems stopper udviklingen ikke her: ”Vi udvikler og fornyer hele tiden vores tilbud - særligt på det digitale område. Og vi vil gøre alt for, at Glostrups borgere også i fremtiden har et lokalt forankret læringshus, hvor de kan søge viden, få inspirerende oplevelser, møde nye mennesker og ikke mindst føle sig hjemme.”

 

Biblioteket inviterer alle sine venner til 90 års fødselsdag i helt særligt selskab. Kulturudvalgsformand Lise Henriksen byder velkommen til kl. 16.30. Derefter tryllebinder musikeren Lille Morten børnene med sine glade sange og søde papdyr, og litteraturformidler Liselotte Frederiksen byder indenfor til te i selskab med James Joyces klassiker Ulysses, som også fylder 90 år i 2012. Arrangementet er gratis og alle interesserede er velkomne
Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld