Af Camilla Lynggaard Boysen, arkivleder hos Lokalhistorisk Arkiv i Glostrup

Næsten et århundredes brandhistorie er forbi. Da nytåret 2012 indtraf i den mørke nat, blev der sat punktum i historien om deltidsstyrken – Glostrups oprindelige brandkorps.

Det var den 1. januar 1916, at deltidsstyrken så dagens lys første gang. Dengang kaldte man det dog ikke deltidsstyrken, men ganske enkelt Glostrup Brandkorps, da deltidsmandskabet udgjorde det samlede brandkorps.

På sin vis fandtes spiren til en deltidsstyrke længe før oprettelsen af det faste brandkorps. Da havde alle arbejdsdygtige mænd mellem 18 og 60 år nemlig pligt til at deltage i slukningsarbejdet ved brande i nærområdet. Når alarmen gik, måtte man smide alt, hvad man havde i hænderne og deltage i brandslukningen. Det siger sig selv, at det kunne give en vis uregelmæssighed i deltagelsen.

Med oprettelsen af det nye brandkorps ansatte man 14 brandmænd, der ud over deres normale levevej var fast tilknyttet brandkorpset. Det betød, at mødepligtige bønder nu kunne købe sig fri fra tjeneste. Et tiltag der blev taget vel imod blandt glostrupperne. Brandkorpset udgjordes af 1 brandmester, 1 assistent og 12 menige brandfolk. En fast stationsvagt kom der dog ikke før 1967.

Bag fjendens linier

En særlig undtagelse var forholdene under 2. Verdenskrig, hvor deltidsstyrken var en del af Statens Civile Luftværn. Glostrup Brandkorps havde derfor i disse år en døgnvagt for ar være klar til hurtigere udrykning, og mandskabet blev udvidet med civilbetjente.

Ud over det særlige krigsberedskab med dertilhørende pligter, kom de uofficielle opgaver, som brandfolkene i al hemmelighed måtte håndtere uden besættelsesmagtens viden. Brandmændenes særlige udgangstilladelser gav dem nemlig mulighed for at omgå tyskernes restriktioner, og man var med til at snyde dem med bl.a. hemmelige benzinlagre hos lokale firmaer. Derudover sørgede man for hurtig omlakering af de grønne politibiler til fine røde beredskabskøretøjer, da politiet blev taget.

Egen station og central

Den flotte indsats under krigen satte sit præg på holdningen til Brandkorpsets fysiske forhold. Man havde indtil nu ikke haft en rigtig brandstation, men havde fået til huse i det gamle bryggeri. Dertil kom at byen havde vokseværk, så fremtiden ville uden tvivl byde på flere udrykninger. Allerede i 1949 stod en ny brandstation således klar på den adresse, hvor vi kender den i dag.

Deltidsstyrken har altså været med fra begyndelsen. Eller rettere sagt: den var begyndelsen. Glostrups første brandkorps var den første deltidsstyrke, og brandvæsenet var stadig en deltidsstyrke, da man rykkede ind på brandstationen.

Først i 1963/64, hvor Glostrup Brandvæsen indgik et samarbejde med de omkringliggende byer om et fælles brandvæsen, fik stationen et par fastansatte brandmænd til at supplere de 20 brandfolk i deltidsstyrken. Få år senere udvidede man korpset yderligere med det formål for øje, at kunne døgnbemande den nyoprettede lokale vagtcentral. Udrykningstiden var på dette tidspunkt 2-4 min for 1. køretøj og 3-5 min for 2. køretøj. Siden 1974 har det heddet Vestegnens Brandvæsen.

Delstyrkens styrker

Deltidsstyrkens fordel var blandt andet brandfolkenes engagement. Her havde man en flok mænd, som udover deres faste arbejde havde overskud til at stå klar til udrykning ved den mindste anledning. De var ganske enkelt ildsjæle i mere end én forstand. Se det var beundringsværdigt. Mange andre ting end kærligheden til brandslukkeriet, havde de dog ikke nødvendigvis til fælles. De kom fra en bred vifte af forskellige erhverv lige fra ufaglærte til kontoruddannede og håndværkere.

Alligevel har deltidsstyrken haft et helt særligt fællesskab. Dette kom til udtryk i oprettelsen af både en lokal men også en landsdækkende klub for deltidsbrandmænd. Her var der stor fokus på både at styrke det faglige og det sociale blandt brandmændene.

Et særligt tiltag og tradition hos deltidsstyrken var derudover deres opvisningshold, som med stor succes demonstrerede udstyret i forskellige offentlige sammenhænge. Et tiltag der har haft stor opbakning blandt Glostrups indbyggere.

Vanvittigt spændende

Opsigelsen af Vestegnens Brandvæsens deltidsstyrke er en realitet. Brandchefen selv er både ked af og glad for spareøvelsen.

Af Mads Louis Orry

HELE OMRÅDET. Poul A. Poulsen er brandchef hos Vestegnens Brandvæsen. Han synes ikke, at det var sjovt at skulle opsige deltidsstyrken, der som del af en 96 år gammel tradition stoppede ved nytår. Tværtimod.

Over for Folkebladet udtrykker Poul A. Poulsen dyb respekt for de mange brandmænd, der var en del af deltidsstyrken.

- Det har været en lang proces, hvor vi har haft kommunernes revision ind over for at lave en analyse af besparelsesmulighederne. Vi har også diskuteret det hele selv og været med til analysen, der blev lagt op til bestyrelsen. Den har så prioriteret retningen og tog en endelig beslutning om, at man ikke længere skal have et andet slukningstog hos Vestegnens Brandvæsen bestående af deltidsfolk, siger Poul A. Poulsen.

- På de indre linjer har det da været trist. Det har været nogle brave mennesker, som jeg har arbejdet med. Jeg har stor respekt for de mennesker, der bruger deres tid på at redde andre mennesker. Når vi andre går hjem, så har vi fri – de skal være brandmænd. Og at de efter opsigelsen blev for at hjælpe helt frem til den 31. december, har jeg stor respekt for.

Trods den sørgelige situation med opsigelser oplevede Poul A. Poulsen selv en stor faglig udfordring i spareprocessen.

- Det har været vanvittigt spændende at være leder, fordi vi fik et så stort et sparekrav. Det har været rigtigt spændende. En fantastisk oplevelse. Jeg har klart fået mere god erfaring.

Obs på udrykning

En del af den nye konstellation i brandvæsnet bliver, at hjælpen nu skal komme fra Københavns brandbiler også. Kritikere med kendskab til brandvæsnets virke siger, at dette vil øge udrykningstiden og dermed give større risiko for borgerne, hvis det først rigtigt, ja, brænder på.

- Jeg har indgået konkrakten med København, så jeg har ansvaret for, at de overholder responstiden. Det gør jeg blandt andet ved at være i tæt dialog med alarmcentralchef derinde. Og tanken er, at hvis vi ellers er optaget, så deponerer de ressourcer af til os i København. Jeg er rent faktisk ikke urolig for reponstid, for vi har enorm fokus på responstiden. Hvis vi var en smule bekymrede, er det blevet gjort til skamme af vores foreløbige erfaringer.  Ved branden ved Restaurant Byparken viste vi, at vi kunne fungere. Lige nu ser vi tiden an, og hver morgen evaluerer vi.

Du lyder begejstret for den nye model. Hvis du ikke skulle tænke på penge og kun på faglighed, ville du så foretrække den gamle model med deltidsbrandmænd eller nye model med hjælp ude fra?

- Jeg ville foretrække den her model. Det er den rigtige vej.

Hvorfor har I ikke gjort det her noget før så?

- Det har været op til bestyrelsen at tage de overvejelser