ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Venstre på barrikaderne mod ring
Brøndby 15-02-2012 09:11
Lokale Venstre-politikere var fredag stået tidligt op for at demonstrere imod den kommende betalingsring.

Borgerlige politikere og tilhængere forbinder man sjældent med demonstrationer og bannere. Ikke desto mindre bed Venstres viceborgmester i Brøndby, Michael Gatten, og Glostrups borgmester John Engelhardt kulden i sig og troppede op på Roskildevej fredag morgen sammen partifæller for at protestere imod regeringens betalingsring.

- Betalingsringen er en usædvanlig dårlig idé, som særligt vil ramme vores børnefamilier, vores selvstændige og mindre erhvervsdrivende, og de af vores borgere, der i forvejen er presset på pengepungen, siger Michael Gatten.

Venstres trafikordfører Martin Geertsen forstår selvsagt sin partifælle.

- Betalingsringen kommer til at gøre ondt på alle. Både dem, der bor inden for ringen og de pendlere, der bor på for eksempel Vestegnen, men som er afhængige af, at kunne køre ind til København hver dag, siger Martin Geertsen.

Rød blok har endnu ikke meldt om noget banneroptog for betalingringen.

 

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld