Bevar enhedsskolen. Sådan lyder opfordringen fra medlemmerne af Brøndby Lærerforening, der forleden holdt stormøde om forslaget til ny skolestruktur, der dels foreslår at nedlægge en skole i Brøndby Strand, dels lægger op til at opdele små og store elever på forskellige skoler i hver bydel.

- Som lærere i Brøndby Kommune finder vi det yderst kritisabelt, hvis politikerne i kommunen med begrundelse i økonomen vedtager et forslag, der afskaffer enhedsskolen, 0.-9. klasse på samme matrikel, som vi kender den i dag. Det betyder, at vi mister sammenhængskraften mellem store og små elever, skriver Brøndby Lærerforening i en fælles kommentar efter stormødet.

Lærerne påpeger, at internationale undersøgelser gang på gang fremhæver den danske enhedsskoles kvaliteter, og at det derfor er uforståeligt, at Brøndby vil nedlægge enhedsskolen.

- Enhedsskolen giver en stor tryghed i hverdagen. Der er med stor succes blevet arbejdet med legepatruljer og konfliktmæglere på skolerne. Denne positive udvikling bliver afskaffet, hvis store og små elever skal undervises på fysisk adskilte afdelinger, skriver lærerne om det strukturforslag, der i onsdags blev sendt i høring.

Formand for Brøndby Lærerforening, Niels Damløv, siger, at enhedsskolen er en del af den danske skoletradition, hvor eleverne kan spejle sig i hinanden.

- Jeg ved godt, at forvaltningen siger, at enhedsskolen bevares, men det er noget af en tilsnigelse, når man har den liggende på to forskellige matrikler med 1-2 km imellem. Eleverne ser jo aldrig hinanden, siger Niels Damløv.

Han foreslår, at kommunen dropper ideen om at aldersopdele eleverne på forskellige skoler og i stedet nedlægger en skole.

- Hvis der ikke er elever nok til syv skoler, så lav seks gode skoler, hvor der er elever nok. Så må politikerne finde ud af hvilken skole, der skal nedlægges, siger Niels Damløv.

Direktør i Brøndbys børneforvaltning, Helge Skramsø, afviser, at enhedsskolen forsvinder.

- Enhedsskolen bevares i Brøndby, men kommer til at være på to forskellige matrikler i løbet af skoletiden. Med dette forslag sikrer vi både en høj faglighed, og at børnene får trygheden ved at gå med de samme kammerater gennem hele forløbet, fra de begynder i børnehaven, til de går ud af skolen i 9. eller 10. klasse, siger Helge Skramsø.

 Spareforslag?

Niels Damløv mener, at strukturforslaget er et rent spareforslag.

- Set fra min stol er det et rent spareforslag, der vil koste mellem syv og otte lærerstillinger. Hidtil har kommunen skullet betale såkaldt ”fattighjælp”, når der har været under 20 elever i klasserne, men fremover får man aldrig under 20 børn i klasserne, og dermed bliver der jo færre klasser på de enkelte klassetrin. Det vil koste lærertimer og dermed lærerstillinger, siger Niels Damløv.

Det billede kan børnedirektør i Brøndby, Helge Skramsø, ikke genkende.

- Der er det antal skolebørn i Brøndby, der hele tiden har været, så ingen lærere skal frygte for deres job som følge af strukturforslaget, fastslår Helge Skramsø, der til gengæld erkender, at forslaget betyder, at nogle lærere skal pendle mellem to afdelinger.

- Det bliver så op til ledelsen i samarbejde med lærerne at tilrettelægge timerne, så læreren ikke skal pendle frem og tilbage flere gange om dagen, siger Helge Skramsø, der understreger, at der ikke spares på børnenes undervisning i forbindelse med det nye strukturforslag.