Knud Malmkjær fra Brøndby Strand lå død på vejen i flere minutter, efter at han den 9. december 2008 kort før kl. 14 væltede på sin knallert på vej hjem til sin bolig på Strandskolevej.

Selv husker han ingenting fra uheldet, for Knud Malmkjær, der er en stor og velvoksen herre, mistede bevidstheden og landede på maven, så hans lunger ikke kunne fungere.

- Når lungerne ikke fungerer, stopper hjertet, og det skete i mit tilfælde, fortæller Knud Malmkjær, der er tidligere brandmester gennem en årrække hos Vestegnens Brandvæsen.

Fundet af to damer

Det var to ældre damer, der fandt Knud Malmkjær liggende helt stille på asfalten. De skyndte sig ind på den nærliggende kommunale byggelegeplads, hvor de fik fat i pædagogmedhjælper Karen Petersen og fortalte, at en mand lå på asfalten foran byggelegepladsen. Karen Petersen kontaktede derpå alarmcentralen og løb ud på vejen, hvor den livløse Knud Malmkjær lå.

- Hans styrthjelm var røget af, og jeg kunne se, at han nærmest var helt isblå. Det så ikke rart ud, siger Karen Petersen, der forsøgte at vende Knud Malmkjær om, så hun kunne gå i gang med at give den hjertemassage, hun havde lært på et førstehjælpskursus.

Hun kunne imidlertid ikke få vendt den velvoksne Knud Malmkjær rundt. Blot kunne hun konstatere, at der hverken var puls eller vejrtrækning. 

- Heldigvis kom der i samme øjeblik en mand løbende og spurgte, om han skulle hjælpe, siger Karen Petersen.

Manden, der havde tilbudt sin assistance, var 35-årige Kim Lundstrøm, der netop var på vej hjem efter en gåtur på stranden med sin kone. Kim Lundstrøm var tidligere ambulancebehandler og arbejder i dag – som Knud Malmkjær i sin tid gjorde – som brandmester ved Vestegnens Brandvæsen.

- Jeg hjalp med at vende ham om, og vi kunne se, at han var helt blå i hovedet, og der var hverken vejrtrækning eller hjertelyd. Jeg har i min tid som behandler set mange, der har set ud på samme måde, og det har som regel ikke været med nogen god udgang, så min umiddelbare vurdering var, at chancerne for, at han ville overleve, var meget små, fortæller Kim Lundstrøm, der sammen med Karen Petersen arbejdede med genoplivning i 7-8 minutter, indtil ambulancen kom.

- Et halvt minut inden redderne kom, syntes jeg, at jeg kunne mærke puls, fortæller Karen Petersen.

I kunstigt koma

Derefter gik turen til Rigshospitalets Traumecenter, hvor personalet arbejdede for at redde Knud Malmkjærs liv. Han blev lagt i kunstigt koma og kølet ned til 32 grader for at mindske risikoen for hjerneskader. Desuden havde han fire brækkede ribben, som enten stammede fra faldet eller var opstået i forbindelse med genoplivningen.

Længe så det kritisk ud, og bedre blev det ikke af, at Knud Malmkjær fik lungebetændelse.

Hjertestop igen

Da han efter noget tid skulle tages ud af respiratoren, fik han atter hjertestop, men lægerne fik hans hjerte i gang igen, og derfra gik det langsomt fremad for Knud Malmkjær. Juleaften – godt 14 dage efter ulykken – blev han overflyttet til Glostrup Hospital.

Hovedpersonen selv husker intet fra ulykken og de følgende dage. Heller ikke ugerne før, han kørte galt, har Knud Malmkjær nogen erindring om.

- Jeg kan huske, at jeg et par gange hørte lyden af en helikopter, fordi jeg lå helt oppe under taget, hvor helikopterne på Rigshospitalet lander, men ellers husker jeg intet. Min første erindring er fra 2. juledag ude på Glostrup Hospital, så der er 5-6 uger i november og december, som er væk, siger Knud Malmkjær, der er evigt taknemmelig for den hjælp, han fik, mens han lå død.

- Det er jo helt vanvittigt, at der lige i det øjeblik, hvor jeg ligger død, kommer en mand forbi, der både er brandmester og ambulanceredder. Så man kan vist roligt sige, at det var held i uheld, siger Knud Malmkjær.

Taknemmelig

Også Knud Malmkjærs datter, Katrine Brandt, føler stor taknemmelig over, at hendes far er sluppet næsten uden men fra ulykken.

- Hans venstre side er ikke helt så stærk som før, og der har været enkelte ting, han har skullet lære igen. Eksempelvis kunne han ikke huske, hvordan man skrev @ på computeren, men ellers går det fantastisk, og der er slet ingen, der fatter, at han er kommet sig så godt, og at han både taler og husker fint. I begyndelsen fik vi at vide, at vi skulle regne med, at han blev hjerneskadet, og når det ikke er endt sådan, skyldes det ifølge lægerne på Rigshospitalet den genoplivning, han fik, mens han lå død på vejen, siger Katrine Brandt.

Gensynsglæde

For pædagogmedhjælper Karen Petersen var det en meget speciel oplevelse, da Knud Malmkjær i sidste uge trådte ind ad døren på hendes arbejdsplads for at sige tak for indsatsen.

- Jeg har tit set ham, når han går tur med sin lille hund hernede i området, men jeg var slet ikke klar over, at det var ham, jeg havde været med til at redde. Den dag, vi fandt ham, var han helt blå og smurt ind i blod, så jeg kunne ikke genkende ham, men det var dejligt at se ham lyslevende, siger Karen Petersen.

To fødselsdage

Knud Malmkjær kunne den 9. februar fejre sin 63 års fødselsdag. Dagen blev fejret lidt ekstra denne gang.

- Vi har talt om, at han fremover skal fejre to fødselsdage. Både den 13. februar, som er den rigtige, og den 9. december, hvor han blev genoplivet og fik sit liv tilbage, siger datteren Katrine Brandt.