ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportFolketBlogsBilleder
I brummen for at have en pistol
Brøndby 25-02-2010 15:02
En 24-årig mand fra Brøndby Strand er netop blevet idømt 13 måneders ubetinget fængsel for besiddelse af en pistol

Ud over våbnet havde den 24-årige også et magasin med seks skarpe patroner i en lejlighed i Brøndby Strand. Det oplyser Københavns Vestegns Politi på sin hjemmeside.

Dommen faldt ved Glostrup Ret onsdag den 25. februar.

Manden nægtede sig dog skyldig i våbenbesiddelse og ankede dommen på stedet. Den 24-årige er fortsat varetægtsfængslet.

Fik et tip

Den 24-årige blev snuppet, efter at Københavns Vestegns Politi i november 2009 ransagede en lejlighed i Albjergparken i Brøndby Strand på baggrund af et tip fra en borger.

I lejligheden var den 24-årige mand, der viste sig at være efterlyst af politiet, fordi han var udeblevet fra afsoning af en narkodom.

Ved ransagningen fandt politiet en jugoslavisk fremstillet pistol og et tilhørende magasin med seks skarpe patroner.

Manden blev anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet.

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld