ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportBilleder
Hjemmeplejen tager hjelm på i Brøndby
Brøndby 01-09-2010 12:09
Mere end 100 ansatte i hjemmeplejen i Brøndby Kommune har taget imod tilbuddet om en cykelhjelm. Det skal sikre medarbejderne mod skader, når de cykler fra opgave til opgave.
Leder af hjemmeplejen i Brøndby Anne Nielsen er her flankeret af to hjelmbærende social - og sundhedshjælpere. Det er Marianne Hansen til venstre og Dorte Jeppesen til højre.
Ingen hjerneskader, men måske lidt fladt hår. Det er fremtiden for 112 medarbejdere i hjemmeplejen i Brøndby, der er begyndt at køre med cykelhjelm.
Efter en kort indkøringsperiode er cykelhjelmen for alvor slået igennem i hjemmeplejen, og det er nu størstedelen af medarbejderne, der hver dag fæstner hjelmen om hagen og begiver sig ud i vestegnstrafikken. Det handler om sikkerhed for de ansatte.
- Vi vil gerne passe godt på vores medarbejdere både i arbejdstiden og i fritiden. En stor del af personalet cykler fra borger til borger i løbet af deres arbejdsdag, og de er udsatte i trafikken med risiko for påkørsel. Når der er sne og is på cykelstier og veje er medarbejderne ekstra udsatte for uheld, så det er selvfølgelig vigtigt at bære hjelm for at undgå fald og alvorlige ulykker, siger Anne Nielsen, der er leder i hjemmeplejen i Brøndby Kommune. 
 
God modtagelse
De kommunale cykelhjelme er blevet en realitet efter en kortere forsøgsperiode, hvor enkelte medarbejdere testede cykelhjelmen. Alle medarbejdere får nu mulighed for at få udleveret en cykelhjelm, der er blevet en succes.
- Vi har oplevet en god modtagelse af initiativet, som tre af vores sikkerhedsrepræsentanter har været gode til at promovere. Mange af vores brugere har også taget godt imod cykelhjelmene, fordi de ofte er bekymret for deres plejere, når de cykler rundt, forklarer Anne Nielsen.
 
Cykelhjelm er ikke en fast del af den kommunale beklædning, fordi det ikke er lovpligtigt at bære cykelhjelm, så det er op til den enkelte at spænde hjelmen.
Indtil nu har 112 ud af de i alt 200 medarbejdere taget hjelmen til sig, men det håber ledelsen på ændrer sig med tiden.
Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld