Af Thomas Kokholm

BRØNDBY: - Jeg kan høre du har læst i sommerferien. Det er rigtig godt, siger lærer Katrina Nielsen til en pige, der lige har læst højt, hvad der stod på bagsiden af den nye bog klassen har fået udleveret på første skoledag efter ferien.
- Jeg læste de bøger, som jeg havde glemt at aflevere på biblioteket, siger pigen.
- Godt du glemte det, svarer Katrina.
Vi er med til første skoledag i 5.F på den ene af Brøndby Strand Skolerne. Den af skolerne, hvor de store fra hele Brøndby Strand området går. Det vil sige klasserne fra 4. til 9. klasse. Det var den skole, der indtil sommerferien hed Søholtskolen. Den anden af Brøndby Strand Skolerne ligger få hundrede meter derfra og rummer indskolingen, hvilket vil sige fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Områdets tredje skole, Langbjergskolen, er blevet nedlagt. Det er konsekvensen af Brøndby Kommunes nye skolestruktur. Lignende inddelinger er sket i bydelene Brøndbyøster og Brøndbyvester.

DK’s største skole
5.F gik tidligere på Søholtskolen, så der er ikke sket store ændringer i selve klassen. Men eleverne kan mærke, at det med mange nye elever på skolen. Skolen havde tidligere omkring 420 elever, nu er der 750. Lægger man dem sammen med indskolings skolens 450 elever, så får man vist nok Danmarks største folkeskole.
På gangene møder man elever, der spørger om vej.
- Hvor er lokale 44, spørger et par piger.  

Der bliver slåskamp
I 5.F savner de lidt de små elever. Nu er de blandt de små af de store. Nogen af drengene forestiller sig, at der kan blive stridigheder med elever fra de andre skoler.
- Jeg tror der kommer slåskamp. Der er bander og sådan noget, siger en dreng med store øjne og omvendt kasket.
- Nogen af de store er ret voldelige, siger en anden dreng.
Lærerne Katrina Nielsen og Peter Mertz tager det roligt. De har ikke mærket noget af den slags.
- De har nok nogen forestillinger om det. De tror det bliver lidt hårdere fordi de små mangler, siger Katrina Nielsen.

Tænk positivt
Lærerne er generelt blevet positive overfor den nye skolestruktur undervejs.
- Der bliver flere kollegaer at sparre med. Det kan blive en positiv sidegevinst. Inden snakkede vi meget om, at det bare handlede om besparelser. Men efterhånden i forløbet kan vi også se nye faglige fordele. Folk tænker positivt, siger Katarina Nielsen.
Netop den positive indstilling blandt lærere og elever er ifølge skoleleder Palle Kristensen grundlaget for at manøvren skal lykkes.
- Det har været en lang proces. Principperne for klassesammenlægninger og flytninger er lavet i samarbejde med de nye fælles skolebestyrelsesudvalg. Målet har været så vidt muligt, at bevare de gamle stamklasser. Hvis der er tale om sammenlægninger sørger man for, at grupper af børn følges. Ideen har været, at give eleverne så stor tryghed som muligt. Det er lykkedes godt. Klasserne blev dannet i foråret, hvor der også blev lavet sociale arrangementer. Det har skabt et godt grundlag for skolestarten, fortæller Palle Kristensen.

Skolelederen tror ikke, der bliver konflikter mellem grupper fra forskellige skoler.  
- Der er da nogen, der kommer med bandeforestillingen. Men det er ikke noget vi har set noget til. Mange af børnene kender hinanden i forvejen, selvom de har gået på forskellige skoler. Jeg oplever, at de fleste er åbne og interesserede i hinanden. Vi skal da være OBS på om der opstår konflikter og gribe ind hurtigt. Men det er altså ikke noget vi har set, siger Palle Kristensen.

Vand truer flyttekasser
Pedellen kommer ind på kontoret og fortæller, at der er vand i kælderen, hvor en del af det sammenbragte gods fra de tre skoler, der ikke er kommet på plads står.
Det minder om, at skolestrukturændringen har været en kæmpe logistikopgave.
- Der er kørt 300 lastbiler med omkring 9.000 kubikmeter gods hertil. Vi er klar til at undervise, men faglærerne får noget arbejde med at pakke kasser ud, siger Palle Kristensen.