Det var helt tilbage i 1992, at Brøndby Kommune, som led i en spareøvelse, besluttede at sænke alderen for, hvornår kommunens børn rykker fra vuggestue til børnehave til to år og otte måneder. Tidligere var tre år den almindelige grænse for, hvornår børnene sagde farvel til vuggestuen og flyttede over til de større børnehavebørn, en aldersgrænse som er den mest gængse i største delen af landets kommuner.
Nu råber pædagogernes landsforening BUPL dog vagt i gevær over for, hvad de kalder en alt for lav børnehavealder. For vuggestuebørn er slet ikke klar til at komme i børnehave, hvor der er langt færre pædagoger per barn, mener de fag–lige eksperter på området hos BUPL.
- Konsekvensen bliver meget større aldersspredning, som gør det svært at dække børnenes forskellige behov. I en børnehave er der slet ikke plads til, at de mindste får den voksenomsorg og nære kontakt til pædagogerne, som de har brug for, siger fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Brøndby, Henrik Vengfeldt.
- De opnår måske ikke den sproglige udvikling, de har brug for før skolestart og kan senere hen få motoriske vanskeligheder. Hvis børnene har problemer, er det nemlig langt fra sikkert, at man når at opdage det i tide, fordi der simpelthen er for få til at holde øje med det, forklarer Vengfeldt.
Rammer ikke kun yngste
Anledningen til BUPL’s anbefaling til Brøndby Kommune er, at regeringen har øremærket 500 millioner kroner til kvalitetsforbedringer i landets daginstitutioner. I kølvandet på den beslutning har BUPL Storkøbenhavn i tæt samarbejde med fællestillidsrepræsentanterne med lokal indsigt fundet ideer til, hvordan de storkøbenhavnske kommuner bedst bruger pengene bedst.
Af de penge går 3,4 millioner kroner til Brøndby Kommune.
Og for bare 1,5 million vil det kunne lykkes Brøndby at bringe børnehavealderen tilbage til de tre år, vurderer formand for BUPL Storkøbenhavn Michael Egelund.
Han peger på, at det ikke alene er vuggestuebørnene, den sænkede børnehavealder går ud over. Også de ældste børn i børnehaven kan blive ramt af, at pædagogerne også skal tage sig af børn, som i mange andre kommuner ville være blevet placeret i en vuggestue.
- Bleskifte og meget nære omsorgsopgaver, som pædagogerne er nødt til at bruge tid på til de mindste, presser tid til de større børnehavebørn.
Det går ud over alle. Tiden til de helt små er man jo nødt til at tage fra tid, som ellers ville være gået til aktiviteter og særlige læringsforløb for de større børnehavebørn, siger Michael Egelund og fortsætter:
- Tidligere kunne man for eksempel regne med, at børnehavebørn generelt var renlige. Det kan man ikke længere.
Og det er synd, mener Egelund. For det gør det lagt vanskelligere for pædagogerne at udfordre børnene, hvor de er og give dem de optimale udviklings- og læringsmuligheder.
Hellere længere åbent
Hos Brøndby Kommune giver BUPL’s anbefalinger dog ikke anledning til at ændre ved den praksis, der har eksisteret de seneste 20 år, oplyser direktør for Børne- og Kultur- og Idrætsforvaltningen Helge Skramsø.
Han påpeger, at alle kommunens daginstitutioner bortset fra børnehaven i Vesterled er integrerede.
- Det betyder, at flytningen fra vuggestue til børnehave forgår internt på den enkelte institution på en for alle parter betryggende måde. Vi har derfor ingen planer om at hæve alderen fra de to år og otte måneder, siger Helge Skramsø.
I stedet vil kommunen bruge de af regeringen afsatte midler til forbedringer på et af flere forslag, som netop nu drøftes politisk.
Et af dem lyder på at hæve andelen af uddannede pædagoger fra de 59 procent, der i dag har en pædagogisk uddannelse til 65 eller 69 procent. Et andet af forslagene går på at minimere antallet af lukke–dage og udvide åbningstiden, da en tidligere brugertilfreds–hedsundersøgelse har vist, at særligt tidlig lukning fredag kan volde forældre pasningsproblemer.
Investering betaler sig
Det ærgrer BUPL formand Michael Egelund.
For den forholdsvis lille investering, det vil koste kommunen at hæve børnehavealderen, vil man få mangedoblet igen, hvis man valgte at gøre det, lyder hans vurdering. Denne baserer han på nyere forskning omkring betydningen af investering i såkaldt human kapital i de helt tidlige år af et barns liv.
- Det er helt grundlæggende for børns senere både personlige og faglige kompetencer, hvad man tilbyder dem de første år af deres liv. Jo bedre muligheder man giver børn de første år af livet, jo bedre muligheder giver man dem senere i livet, siger Egelund og henviser til en undersøgelse af den amerikanske forsker James Heckman, som påviser, at investeringer i børns forhold og vilkår i de tre første leveår vil give et seksdoblet afkast i forhold til, hvis du venter med at investere til, efter at barnet er startet i skole. Og at dagtilbud af høj kvalitet er mere omkostningseffektive end senere indsatser.
Han mener i øvrigt, at en investering i at lade børnene blive det længere i vuggestuen på længere sigt kan betyde, at flere af Brøndbys unge vil blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
- I forhold til den viden, vi har i dag, var det at sætte børnehavealderen ned i sin tid en total fejlinvestering. Brøndby befinder sig på en femte sidste plads på listen over de ti kommuner, der er længst fra at nå de nationale uddannelsesmål (95 procent af en årgang skal have som minimum en ungdomsuddannelse red.). Her har Brøndby Kommune en genial mulighed for at rette op på tingene. Det vil være rigtigt godt for kommunens børn og øge deres livsmuligheder markant, siger Egelund.