Der skal være plads til alle i Svømmeklubben Vest Brøndby, som nu opretter et hold for kvinder med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk efter stor interesse.
- Vi har fået mange efterspørgsler på et svømmehold for etniske kvinder, og nu fik vi plads og muligheder til at oprettet det. Det kræver eksempelvis, at de er det sidste hold, fordi svømmehallen skal være tom for mænd. Derfor har vi også fået to kvindelige trænere til at tage sig af holdet, siger Jørgen Andersen, der er formand for Svømmeklubben Vest Brøndby.
De etniske kvinder får altså nu mulighed for både at lære svømme eller boltre sig i vandet uden, det kommer i clinch med deres religiøse eller kulturelle baggrund.
Holdet hopper i baljen hver tirsdag klokken 18.30 på Nørregårdsskolen i Brøndby.