ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportFolketBlogsBilleder
En baggårdsrod besøger Brøndby
Brøndby 27-01-2010 10:30
Forfatteren og historikeren Allan Mylius Thomsen fortæller historien om en barndom på Nørrebro i 1950èrne
Mandag den 1. februar fortæller Allan Mylius Thomsen om sin barndom på Nørrebro i årene efter 2. verdenskrig.
Fortællingen kan opleves mandag d. 1. februar kl. 15 i Cafe Glenten i Brøndbyvester.

Allan Mylius Thomsen kan berette om brokvartererne i København, de små lejligheder med børnerige familier, om baggårdene med lokummerne og om de lokale butikker, særlingene og genierne og om de drengestreger og gadekampe, som også dengang var en del af brokvartererne. Men det er samtidig historien om arbejderfamiliernes fællesskabsfølelse og sammenhold og ikke mindst drømmen om at opnå lidt lykke og held i livet.  

 Allan Mylius Thomsen tegner et fængslende tidsbillede af en drengs opvækst på det ydre Nørrebro ud fra især egne erindringer. Han blander i løbet af foredraget den gode historie med fakta og fylder dermed de sort/hvide erindringsbilleder, som vi kender fra postkort, med masser af farve. Derved skabes en levende forståelse af, hvorfor Nørrebro altid har været en aktiv og markant bydel i det københavnske bybillede.

Hans store viden om og engagement i lokalhistorie kommer også til udtryk på skrift, hvor han har udgivet flere bøger om brokvartererne. Og dertil er han ikke mindst en flittig gæst på Tv-kanalen DK4, hvor han er kendt for sine vidende og spændende byvandringer.

Foredraget er arrangeret af Café Glenten, Seniorrådet og Brøndby-Bibliotekerne. Billetterne koster 30-kr. og kan købes i forsalg på Brøndby-Bibliotekerne, tlf. 4328 2000, i Kulturhuset Brønden, og i kulturhuset Kilden, tlf. 43 28 20 55 samt i Café Glenten, Glentemosen 3.

Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld