Accepter det multikulturelle samfund - Drop tvangsintegrationen
Af onsdagens udgave af Vestegnen, havde vi læsere æren af at læse –endnu engang- om mellemøstlige indvandreres uddannelsesproblemer. Ifølge artiklen er det særligt ”statsløse” palæstinensere der er problemet.
Problemet bringes i lyset, men løsningen forbliver den samme. Uddannelse i DANSKE folkeskoler, uddannelse i DANSK og uddannelse i VESTLIGE værdier.
Det er ikke en kritik af danske værdier, tværtimod.
Vi alle elsker dette land inderst inde. Men hvorfor tvinge kærligheden ind i hovederne på indvandrere der har et forkert billede af det land vi kalder frit?
Lad os acceptere indvandrerne som de er, og give dem det virkelige billede af Danmark tilbage.
-Siden regeringens stramning og fusk ift. indvandringen i Danmark, er vi danskere vel de sidste til at prædike om de gode danske værdier.
Jeg vil gå imod normen og acceptere at vi alle nu engang er forskellige. Vi har over 80 forskellige nationaliteter på Vestegnen.
Er det ikke på tide at vi accepterer denne realitet, og følger eksperternes råd om modersmålsundervisningen og dropper moralprædiken om hvorvidt mellemøsten er umenneskelig eller ej og om hvorvidt andre sprog end dansk ikke skal accepteres.
Indvandrere har ikke valgt deres diktatorer og levevis, derfor er de her. For at leve under det danske demokrati. De er her for at lære. Ikke for at konvertere til demokrat eller til ’dansk’.
Derfor mener jeg at;
• Modersmålsundervisningen skal tilbage i skolerne
• Såfremt det er muligt, at arbejde for valg af modersmålssprog skal indgå i skoleskemaet.
• Der mindst to-tre gange årligt, laves kulturuger på skolen, hvor forskelligheden mellem dansk og indvandrer kan blive til gensidig forståelse
• Ramadanen og fasten skal blive accepteret i Brøndbys skoler.
Første prioritet for mig er at få modersmålsundervisningen tilbage. For denne undervisning baner vejen til bedre forståelse af hinanden, og kan modvirke dårlige danskkundskaber som bliver efterlyst med hård hånd
Det problematisk for indvandrere af anden etnisk baggrund der søger modersmålsundervisning skal sidde i overfyldte lejligheder, der får skolerne i Brøndby til at ligne fodboldbaner.
Kommunen skal acceptere at vi har forskellighed og behandle befolkningen med det i tankerne.